Hernandez, Deschamps og Macron hylder fransk storhed og en ny finale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hernandez, Deschamps og Macron hylder fransk storhed og en ny finale

Hernandez spillede en stor kamp ud over sin ekvilibristiske flugter til 1-0.
Hernandez spillede en stor kamp ud over sin ekvilibristiske flugter til 1-0.Adrian DENNIS / AFP
Frankrig har nok en gang kvalificeret sig til en finale ved VM i fodbold.

For at nå til turneringens afgørende kamp vandt de forsvarende mestre 2-0 over Marokko i onsdagens semifinale, hvor Theo Hernández scorede det første mål efter bare fire minutter.

Nu er franskmændene i finalen for anden gang i træk og for fjerde gang inden for de seneste syv VM-slutrunder.

"At komme til den anden VM-finale i træk er et fantastisk øjeblik. Vi gjorde det godt. Det var hårdt, men nu er vi i finalen. Vi vil arbejde hårdt for at vinde finalen," siger Hernandez ifølge Reuters efter kampen.

Ifølge statistikdatabasen Opta er landstræner Didier Deschamps blot den fjerde træner gennem historien, som har ført en nation til to VM-finaler i træk. De andre var Vittorio Pozzo for Italien, Carlos Bilardo for Argentina og Franz Beckenbauer for Tyskland.

"Der er følelser, der er stolthed. Der er et sidste skridt. Vi har været sammen med spillerne i en måned, og det er aldrig nemt, men der er glæde indtil videre," siger Deschamps.

Til stede på stadion onsdag aften var også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som kun har roser tilovers for holdet.

"Vores landsmænd har brug for simpel og ren glæde, som sport og i særdeleshed fodbold kan bidrage med. Jeg har det meget bedre nu end for halvanden time siden. Vi vinder pokalen, og Deschamps skal selvfølgelig blive. Det her franske hold gør mig stolt," siger præsidenten.

Argentina venter i søndagens finale, som spilles klokken 16 dansk tid.