Et brag af både fodboldmæssige og historiske dimensioner. Mindre kan ikke gøre det i forhold til at beskrive den sidste semifinale ved årets VM, hvor Frankrig stillede op mod sensationsholdet fra Marokko. Med en plads i semifinalen som det første, afrikanske hold nogensinde stillede det defensive bolværk fra Marokko op med et helt kontinents forventninger på deres skuldre.
Skuldre, der foreløbigt i turneringen havde vist sig at kunne bære cirka hvad som helst, som en modstanders offensiv kunne finde på at lægge på dem. Et enkelt mål inkasseret i alle kampene, som oven i købet var et selvmål, sagde noget om den marokkanske effektivitet.
Der havde på forhånd været tvivl om et par spillere i begge holds defensiv. Hos Marokko fik man dog alle klar, da både Nayef Aguerd og Noussair Mazraoui var tilbage efter at have været ude i kvartfinalen mod Portugal, mens Roman Saiss var blevet den skade kvit, han fik i samme kamp.
Frankrig var derimod ramt af sygdom, og det havde sendt Adrien Rabiot, der ellers havde været en kæmpe profil i turneringen, helt ud af truppen, mens Dayot Upamecano var rask nok til at være på bænken. Dermed en lille fordel til marokkanerne, selvom Frankrig har en trup, der kan erstatte de fleste frafald.
Lynscoring af Hernandez punkterede Marokkos start
Og at de klarede sig fint med et par reserver, det så man hurtigt. De gik højt pressende og offensivt til værks, og allerede efter fem minutter var Frankrig på 1-0. Theo Hernandez kastede sig vandret i luften efter en ripost på Mbappes afslutning og flugtede smukt bolden ind. Dermed var Marokko i en uvant rolle med at skulle presse bolden frem, og det virkede også akavet for dem i starten. De lavede flere dumme boldtab, når de drev den frem, men franskmændene var heldigvis ikke så effektive siden scoringen.
Efter ti minutter var en lumsk kurvebold fra Ounahi lige ved at overliste Hugo Lloris, der dog fik den verfet til venstre for mål. Og få minutter senere burde Hakim Ziyech have gjort det bedre, da en hurtig kontra gav ham en skudchance, men han klattede den forbi mål.
I den anden ende var Olivier Giroud lige efter den situation noget skarpere, da han smadrede en løs bold på stolpen, og opgøret var i det hele taget livligt. Marokko kæmpede alt, hvad de havde lært, og det kostede desværre at anfører Roman Saiss måtte gå ud efter tyve minutter.
Den skade, han fik i kampen mod Portugal, brød tilsyneladende op. Det gjorde det ikke nemmere for Marokko, der dog bøvlede ufortrødent på. Der var kun løse chancer i et stykke tid herfra, og Frankrig lod gerne Marokko prøve at skabe spillet. Med ti minutter igen af halvlegen burde det være blevet 2-0, da først Mbappe og siden Giroud brændte to store chancer i træk. Især Girouds afslutning var helt på månen.
Kort før pausen var Marokko så pludselig ved at score på et forrygende saksesparksforsøg fra forsvarsspilleren El Yamiq , som dog ramte en blanding af stolpen og Lloris´ hånd. Nu pressede Marokko gevaldigt på, og deres dødbolde havde Frankrig særdeles svært ved at håndtere. De var farlige hver gang.
Ild i begge ender før pausen
Anden halvleg startede igen med et tungt fysisk pres fra Marokko, som især Mbappe fik at mærke i flere omgange. Både hans ankel og hans støvle fik en del knubs. Marokko virkede mere målfarlige og efter 10 minutter af anden halvleg var et indlæg fra venstre centimeter fra at få en marokkansk fod på.
Fem minutter efter var en afrettet afslutning fra Griezmann tæt på at gå ind, men der var uanset offside forinden. De næste ti minutter var der alvorligt tryk på i begge ender, og især Frankrig begyndte at vise tænder igen. Giroud gik ud til fordel for Marcus Thuram, og han skabte i flere situationer problemer for marokkanerne med sin fysik og store bevægelighed.
Og tiden begyndte nu at rinde ud for Marokko, der flere gange fik bolden opsnappet af franskmændene, der virkede mere fysisk ovenpå. Efter 78 minutter, der lignede det så game over for Marokko, da indskiftede Randal Kolo Muani satte en afrettet afslutning ind som det nemmeste i verden.
Nu røg pusten for alvor ud af Marokko, der trods et væld af udskiftninger ikke kunne mønstre meget mod de noget mere erfarne franskmænd, der til gengæld konstant truede på kontra. Marokko blomstrede kortvarigt op i overtiden, der var præget af en del kaos i det franske forsvar, og fire minutter inden var Marokko tæt under mål ved at lave en reducering, der kunne have skabt endnu mere af slagsen. Den blev dog reddet på flotteste vis af Koundé kort under mål.
Herfra gik Frankrig den hjem, og Marokko må "nøjes" med at tage hjem på ryggen af den flotteste præstation af et afrikansk hold ved et VM nogensinde.
