Nora Mørk holdt skadessituation hemmelig under VM: "Skulle have været mere ærlig"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nora Mørk holdt skadessituation hemmelig under VM: "Skulle have været mere ærlig"

Nora Mørk var ikke på toppen i VM-finalen.
Nora Mørk var ikke på toppen i VM-finalen.JONATHAN NACKSTRAND/AFP
Den norske landstræner Thorir Hergeirsson følte sig ikke helt oplyst om, hvor galt det stod til med Nora Mørk i VM-finalen, og det kan have haft indflydelse på resultatet.

Norge er altid en af de helt store favoritter, når der spilles store turneringer i kvindehåndbold. Det var også tilfældet, da der var VM i december, som blandt andet blev afholdt i Danmark. 

Norge var nået hele vejen til finalen, hvor de stødte ind i en anden storfavorit. Nemlig Frankrig

De norske kvinder endte med at tabe finalen med 31-28 i en kamp, hvor den norske stjernespiller, Nora Mørk, stod bag flere store fejl. 

Esbjerg-playmakeren var dog halvskadet, og det var angiveligt værre end omverden, og ikke mindst landstræneren Thorir Hergeirsson, vidste.

"Det var lidt mere omfattende i den forstand, at det var mere akut, men nu er det væk. Men det var så akut, at det var meget smertefuldt i de 48 timer, vi var i Herning (til finalen, red)," siger Mørk i et interview med NRK.

I et interview med det norske medie NRK fortæller Thorir Hergeirsson, at Nora Mørk skulle have været mere åben omkring omfanget af skaden, så han bedre kunne have doseret Mørks spilminutter i løbet af turneringen.

"Nora skulle have været mere ærlig over for mig, og jeg skulle have ladet hende sidde over i flere kampe i starten, så kunne hun måske have været mere frisk i den sidste weekend," siger den islandske træner til NRK.

Nora Mørk kan også selv se, at hun skulle have været mere åben omkring sine problemer, og det lover hun at være fremover.

"Vi har talt om det, og jeg har også sagt, at jeg burde have været det, men ikke var det. Jeg har indrømmet det. Så vi er enige om, at jeg vil være mere ærlig i fremtiden," fortæller Nora Mørk.

Selvom hverken den norske landstræner eller de norske spillere ønsker at bruge skader som undskyldning for, at holdet tabte VM-finalen, så mener Hergeirsson, at det kan have været en medvirkende faktor.