Nye GOG'er dukker Aalborg Håndbold efter flot comeback i Super Cup-finale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nye GOG'er dukker Aalborg Håndbold efter flot comeback i Super Cup-finale

GOG fortsatte flot stime mod Aalborg.
GOG fortsatte flot stime mod Aalborg.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
GOG har krammet på Aalborg Håndbold.

Det viste holdet i sidste sæson, og selv om Aalborg har fået tilgang af flere profiler som Nicklas Landin og Simon Hald, er styrkeforholdet det samme i den nye sæson.

Titlen var GOG's første under den nye cheftræner Ian Marko Fog, der har afløst Nicolej Krickau, som nu er i Flensburg-Handewitt.

Onsdag vandt GOG Super Cuppen efter en sejr på 34-32 over sin nordjyske rival i Arena Randers. Tidligere på aftenen slog Odense Håndbold Team Esbjerg hos kvinderne.

Aalborg Håndbold var ellers foran med fire mål efter en god anden halvleg, men GOG fik lukket af og vendte kampen på hovedet. Dermed brød fynboerne også en Aalborg-stime på fire Super Cup-titler i træk.

Selv om der var en del nye spillere på holdene, lignede det fra første fløjt noget, man har set flere gange tidligere i de indbyrdes opgør.

Tempoet var opskruet, og målene haglede ind i begge ender.

Med Morten Olsen og Mikkel Hansen som dirigenter rullede offensiverne sig ud, og krydret med flere fysiske sammenstød gav det en underholdende og tæt affære.

Aalborg var foran med tre mål en enkelt gang - ved 11-8 - og der var generelt to forklaringer på nordjydernes knebne overtag i første halvleg, som nordjyderne vandt 18-17.

Det ene var et knivskarpt kontraspil, der gav otte mål. Det andet var Nicklas Landin, der trods en langt fra prangende halvleg af keeperne havde seks redninger mod GOG-keepernes to.

Aalborg trak efter en god start på anden halvleg lidt fra og bragte sig foran både 24-20 og 25-21.

Med så ramte Aalborg en skidt periode, hvor afslutninger langt fra levede op til standarden var tidligere i kampen, og GOG slog flot fra sig.

Efter seks scoringer med kun et enkelt modsvar var GOG foran 27-26, og så var kursen sat mod sejr mod et i perioder lamslået Aalborg-hold.

Ved 33-30 med et minut igen syntes kampen afgjort, men Aalborg fik med to hurtige reducering skabt fornyet spænding, inden Oskar Vind lukkede kampen.

Aron Mensing var glimrende med syv scoringer, men den norske fløjspiller Alexander Blonz gik forrest med 10 mål på kun 11 forsøg.