Forstærket Aalborg-hold og profilfattige GOG mødes i Super Cup-finale onsdag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Forstærket Aalborg-hold og profilfattige GOG mødes i Super Cup-finale onsdag

Aalborg ligner holdet, som man skal holde øje med i den kommende sæson.
Aalborg ligner holdet, som man skal holde øje med i den kommende sæson.Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Håndbold-sæsonen er så småt i gang. Både Aalborg og GOG har været i aktion i Santander Cup, men onsdag aften skal storholdene mødes i en intens Super Cup-finale. De to hold ser lidt anderledes ud i denne sæson, hvor Aalborg har hentet godt ind og GOG skal forsøge at komme sig over at have mistet flere profiler.

Flere profiler har forladt GOG

GOG var voldsomt gode i seneste sæson, hvor de sikrede sig det danske mesterskab foran Aalborg Håndbold, som de også slog ud i ottendedelsfinalen i Champions League, inden de selv røg ud til Barcelona i kvartfinalen.

Den sydfynske klub har dog sagt farvel til nogle helt centrale profiler. Både Simon Pytlick og Lukas Jørgensen er begge blevet solgt til den tyske storklub Flensburg-Handewitt. GOG må derfor se bort fra de to unge stjerner. 

Derudover har sidste sæsons træner i GOG, Nicolej Krickau, også sagt farvel til Fyn, da han har fået et stort trænerjob også i Flensburg-Handewitt. Det bliver derfor spændende at se, hvordan GOG tackler denne sæson.

Lukas Jørgensen og Simon Pytlick
Lukas Jørgensen og Simon PytlickProfimedia

Aalborg har oprustet

I Aalborg har man fortsat udviklingen og oprustningen forud for denne sæson. Den danske landsholdsmålmand Niklas Landin er vendt tilbage til Danmark efter cirka 11 år i den tyske Bundesliga. En flot forstærkning til den nordjyske klub.

Aalborg har også hentet den danske landsholdsspiller Simon Hald, der vender tilbage til Aalborg. Hald spillede i klubben fra 2013-2019, inden han skiftede til Flensburg-Handewitt.

De to tilføjelser kommer uden tvivl til at gavne Aalborg-holdet både i aftenens Super Cup-kamp, men også fremadrettet. 

Men der er endnu en tilbagevenden, som nok også vil kunne mærkes i ’Nordens Paris’.

Mikkel Hansen er tilbage

Den danske stjernespiller Mikkel Hansen er nemlig vendt tilbage til håndboldbanen. Mikkel Hansen havde netop været med til at vinde VM-guld med Danmark, da han i februar blev sygemeldt med stresslignende symptomer. 

I juli vendte han så tilbage til at træne med resten af Aalborg-holdet for at kunne være klar til den nye sæson. Om Mikkel Hansen får en stor rolle i aftenens Super Cup-kamp, er ikke til at vide, men kommer han op på samme niveau som tidligere, så bliver han en kæmpe profil for Aalborg. 

Mikkel Hansen
Mikkel HansenJohnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Ny træner på Sydfyn

Det er en stor opgave at skulle udfylde den trænerrolle i GOG, som Nicolej Krickau har haft stor succes i. Valget er faldet på Ian Marko Fog, som i de seneste år har været sportschef i 1. Divisionsklubben TMS Ringsted.

Ian Marko Fog skal forsøge at gøre Nicolej Krickau kunsten efter ved både at vinde DM-titler og klare sig godt i europæiske turneringer.

Selvom GOG har solgt et par profiler, så har de også fået nogle habile spillere ind såsom Aaron Mensing, Linus Persson og Alexander Blonz. De skal alle hjælpe GOG til at fortsætte det flotte arbejde i GOG.

Et godt skridt på vejen Ian Marko Fog og GOG ville være en sejr i onsdagens Super Cup-finale mod Aalborg. 

Jævnbyrdig i de indbyrdes opgør

Der er ingen tvivl om, at GOG og Aalborg er de to største håndboldklubber i Danmark lige nu. Ikke nok med, at det er de to bedste hold, så er det også to hold, der har vist sig at være utroligt jævnbyrdige i den seneste tid.

I de seneste ti kampe er det endt med fem sejre til hver. Alene i sidste sæson mødte de to hold hinanden hele ni gange. GOG viste sig dog stærkest i de mest afgørende kampe, hvor de både slog Aalborg ud i Champions League-ottendedelsfinalen og i Santander Cup-kvartfinalen. Derudover vandt de også DM-guldet. 

Så GOG har en lille overhånd i de vigtigste kampe, men Aalborg-holdet ser stærkt ud, og de kan meget vel gøre det svært for GOG i Super Cup-finalen

Ingen hjemmebanefordel

Onsdagens Super Cup-finale bliver en interessant styrkeprøve mellem Danmarks to store håndbold-mastodonter. Det kan muligvis give en fornemmelse af, hvor de to hold står efter en masse tilføjelser i klubberne.

Der er dog ingen af de to hold, der kan drage fordel af at være på hjemmebane. Onsdagens finale bliver nemlig spillet i Randers, og derfor er det ikke sikkert, at holdene får det ekstra rygstød, som et hjemmepublikum kan give.

Kampen starter klokken 20:30, og du kan følge med her.