”Jeg er utrolig stolt og glad. Det er en fantastisk præstation at vi har kvalificeret os til EM”, lyder det fra Brandenborg, umiddelbart efter at flyet fra Island er landet i Københavns Lufthavn.
Trods et nederlag på 24-20 til Island, står det nu klart at Færøerne er med i bowlen, når det skal trækkes lod om puljeinddelingen til EM 2024 der afvikles i Østrig, Ungarn og Schweiz.
”Det er barnedrømmen der går i opfyldelse, og jeg har været meget rørt og bevæget siden søndag. Vi så jo i januar hvad herrerne kunne levere mod langt større nationer, så det giver os en tro på at vi også kan repræsentere Færøerne flot. Vi går ikke bare efter at blive nummer 24. Vi vil skabe endnu mere historie”, fortæller Pernille Brandenborg, der rundede kvalifikationsturneringen med to nederlag, begge på fire mål. Først til Sverige, siden til Island.
”Vi starter med at tabe med fire til Sverige, og der synes jeg vi leverer en enormt koncentreret og god indsats. Mod Island kunne vi godt mærke der var meget på spil, så det blev aldrig rigtigt godt”, vurderer stregspilleren, som efter kampen mod islændingene gik fra helvede til himmel.
”Lige da kampen bliver fløjtet af, der er jeg enormt skuffet over vores præstation, men hurtigt kommer tankerne hen på, hvad det får af konsekvenser. Det føles som lang tid, at vi venter, men der er nok kun nogle minutter, inden vi får at vide at vi skal til EM, og så er der ellers bare gråd og omfavnelser”, fortæller Brandenborg om minutterne efter det stod klart, at Færøerne på en bedre målscorer kneb sig med til EM på bekostning af Grækenland, Litauen, Kosovo og Italien.
26-årige Brandenborg kan dermed kigge tilbage på en eventyrlig håndboldrejse med landsholdet, hvor øboerne for ikke mange år siden var meget langt fra det rampelys, der skinner over dem i disse dage.
”Det er mange års hårdt arbejde der nu bærer frugt. Jeg debuterer i 2016 og året efter kvalificerer vi os – til EM-kvalifikationen. Det husker jeg som enormt stort, og efterfølgende blev der satset på håndbolden på Færøerne. Der skulle findes nogen der virkelig ville det, og som har turde drømme stort”.
Det hårde arbejde har også betydet en stor udskiftning på og omkring landsholdet. Håndboldsatsningen på Færøerne har været en lang og sej kamp, og der er ikke mange der har været med hele vejen.
”Når jeg ser billeder fra dengang og nu, så er der fire personer, der går igen. Den ene er mig, den anden er vores fysioterapeut, så der er sket enormt meget. Jeg synes, vi har en enormt viljestærk trup, med en gruppe piger der trodser alle odds, med tanke på hvor få spillere vi er på Færøerne”, lyder skudsmålet fra Brandenborg, der også har set en udvikling hos spillerne, der opofrer sig med god støtte fra håndboldforbundet.
”Der er blevet investeret meget i ungdomsholdene, som har været ude at spille nogle turneringer, hvor de har lært en masse. Der er også mange spillere, der har søgt mod udlandet, herunder også Danmark, og det har helt klart løftet niveauet”, siger Brandenborg.
Efter at have tabt den første kvalifikationskamp til Sverige med hele 17 mål i midten af oktober 2023, var forskellen mellem Færøerne og nr. 4 fra seneste VM blot på fire mål denne gang.
”I kampen mod Sverige holder vi os til vores plan, og vi lykkes med rigtigt mange ting. Det kræver mere tid som trup, hvis vi skal holde det niveau over tid. Det viser os i hvert fald, at vi har et vist topniveau, som vi nu kan måle efter”, lyder det fra Brandenborg, der lavede tre mål i de to sidste kvalifikationskampe, hvilket bragte hende op på samlet 15 mål i kvalifikationsturneringen.
For Færøerne handler det om at spille op til deres topniveau, hvis de skal blive ved med at levere resultater mod større håndboldnationer. Forcerne skal bruges som et aktiv, mener Pernille Brnadenborg.
”Vores hold består næsten udelukkende af duelspillere, så vi skal finde ud af at sætte det i scene. I forhold til eksempelvis Sverige var vi i gennemsnit 10 cm lavere, foruden en del år yngre. Mange af pigerne kender jo også hinanden fra ungdomsholdene”, siger Brandenborg, der også ser mange fordel i de nære relationer flere spillere har indbyrdes, hvor de enten har boet ved siden af hinanden hele livet, eller er i familie med hinanden.
Ved herrernes VM i januar var der nærmest en luftbro mellem Thorshavn og Berlin, da rigtigt mange færinger ville overvære herrernes håndboldhistorie fra første parket. Kvinderne drømmer om samme opbakning i december.
”Nu er spørgsmålet om færingerne kan få så meget orlov, hvis herrerne kvalificerer sig igen. Der var mange med på Island til den sidste kval-kamp, og jeg oplever at der er en enorm interesse for os”, slutter Brandenborg.