Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

GOG fortsætter nedtur med fiasko mod bundhold

GOG fortsætter nedtur med fiasko mod bundhold
GOG fortsætter nedtur med fiasko mod bundholdJohnny Pedersen/Ritzau Scanpix
GOG's vanskeligheder i den hjemlige håndboldliga fortsatte søndag, hvor holdet hjemme i Gudme tabte 29-33 til bundholdet Sønderjyske.

Hjemmeholdet var uden profilen Morten Olsen, der tidligere på ugen forlod klubben på grund af manglende tillid mellem parterne, og uden kreatøren havde holdet søndag en svær eftermiddag.

Det begyndte ellers glimrende. 5-1 og 12-8 førte fynboerne, men Sønderjyske-keeper Kasper Larsen og en række fynske fejl reducerede føringen til 13-12 ved pausen.

Og i de første 11 minutter af anden halvleg gik det helt galt. Kasper Larsen leverede endnu et par vigtige redninger, og samtidigt haglede boldene ind i den anden ende, hvor især Nicolaj Jørgensen var i hopla.

Sønderjyske kom foran 21-17, inden GOG efter en tiltrængt timeout fik bremset blødningen.

GOG var et par gange ved at lukke hullet, men trods otte og ni mål af henholdsvis Emil Madsen og Aron Mensing endte det med en fiasko.

Det er anden gang i sæsonen, at Sønderjyske tager point mod det forsvarende mesterhold. Tidligere i efteråret blev det 32-32 på hjemmebane.

GOG er efter tre kampe uden nederlag nummer seks med beskedne 15 point for 15 kampe. Sønderjyske har 12 point på 10.-pladsen.