Lynstart løfter GOG til sikker Champions League-sejr over tamme portugisere

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lynstart løfter GOG til sikker Champions League-sejr over tamme portugisere

Lynstart løfter GOG til sikker Champions League-sejr over tamme portugisere
Lynstart løfter GOG til sikker Champions League-sejr over tamme portugisereJohnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Efter tre Champions League-nederlag i træk er GOG tilbage på rette spor efter en overbevisende hjemmesejr over Porto.

Fynboerne vandt 35-27 over et hold portugisere, der betalte dyrt for en elendig start og en manglende evne til at følge med i GOG's tempospil.

Porto-spillerne så underligt opgivende ud fra første sekund, og inden de fik set sig om, var de bagud med 2-10.

Det lignede allerede der en afgjort kamp, men både GOG- og Porto-spillerne kunne utvivlsomt huske forløbet af det omvendte opgør i Portugal for en måned siden.

Da førte GOG med seks mål ved pausen, men satte det hele over styr i anden halvleg.

Denne gang var de danske mestres forspring endnu større efter de første 30 minutter, der sluttede 20-12.

Porto, der havde danskerne Jakob Mikkelsen og Nikolaj Læsø på banen, var langt bedre med efter sidebyttet.

Konturerne af et nyt GOG-kollaps begyndte at tegne sig, da portugiserne lavede fem ud af anden halvlegs første seks mål og reducerede til 17-21.

Med Morten Olsen som en klog spilfordeler holdt hjemmeholdet dog nerverne i ro. Emil Madsen og Aaron Mensing hamrede boldene i mål, når det kneb, og danskerne lagde igen en betryggende afstand.

Til slut var forskellen på de to hold på otte mål - præcis som den havde været efter 11 minutter. GOG's lynstart endte med at blive afgørende.

Med sejren er det danske mesterhold på fjerdepladsen i Champions League-gruppen med ti point efter ni kampe.