Pernille Harder har fået en ny form for sult efter lang skadespause

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Pernille Harder har fået en ny form for sult efter lang skadespause
Pernille Harder hjælpes skadet fra banen
Pernille Harder hjælpes skadet fra banenProfimedia
En muskelskade holdt fodboldspilleren Pernille Harder fra banen i mere end fem måneder, men i weekenden var hun langt om længe tilbage.

Den danske landsholdsspiller fik comeback i Chelseas Champions League-nederlag til FC Barcelona, og det var en stor forløsning for hende.

"Jeg er topmotiveret og har fået en helt ny form for hunger efter at spille fodbold igen", siger hun i et interview med DR Sporten.

Harder blev i november sidste år skadet i en landskamp mod Schweiz. Hun blev meldt ude på ubestemt tid, men formodningen var, at hun blev klar før VM.

I mellemtiden har hun været aktiv i styrkelokalet, mens bolden er blevet lagt væk for en stund.

"Jeg gav mig selv en pause fra fodbolden og alt det rundt om den. Jeg sørgede for at få slappet af mentalt", siger hun.

Pernille Harder er anfører for det danske landshold og anses som en af Danmarks nøglespillere ved sommerens VM.

Ved slutrunden, der spilles i Australien og New Zealand fra 20. juli til 20. august, er Danmark i gruppe med England, Haiti og Kina.