Napoli holder på stjerneforward til 2026

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Napoli holder på stjerneforward til 2026
Napoli holder på stjerneforward til 2026
Napoli holder på stjerneforward til 2026Profimedia
Napoli har haft svært ved at leve op til sidste sæsons bedrifter, men uden for banen har den italienske mesterklub til gengæld sikret sig en tiltrængt succesoplevelse.

Lørdag meddeler klubben på sociale medier, at den ombejlede angriber Victor Osimhen har forlænget sin kontrakt med et år, så aftalen nu løber til 2026.

Der er ikke offentliggjort yderligere detaljer om kontraktforlængelsen, men den eftertragtede underskrift vil givetvis give Napoli mere ro, eftersom klubben ikke foreløbig risikerer at miste nigerianeren uden at indkassere en formue.

Osimhens hidtidige aftale stod til at udløbe i sommeren 2025, hvorefter han ville kunne skifte transferfrit til en anden klub.

Den snart 25-årige angriber lavede i sidste sæson 26 mål i 32 kampe i Serie A og spillede en stor rolle, da Napoli vandt det italienske mesterskab for første gang i 33 år.

Det var meget passende Osimhen, der scorede det mål, der 4. maj matematisk sikrede Napoli titlen med 1-1 på udebane mod Udinese.

I alt har han scoret 67 mål i 118 kampe, siden han kom til klubben fra franske Lille i 2020.

Napoli, der også har danske Jesper Lindstrøm i truppen, har haft en svingende første halvdel af sæsonen. Inden udekampen mod Roma lørdag aften er klubben blot på sjettepladsen med 27 point efter 16 kampe.