Rice var nok den mest perfekte signing, som Arsenal kunne have lavet. Et kraftværk på midtbanen, der både kan spille som sekser og otter.
Hans lederegenskaber og store personlighed vil være af afgørende betydning mod slutningen af sæsonen på et ret ungt og uerfarent hold. Det vidste Mikel Arteta, og derfor var han så desperat efter at hente ham.
Da han skiftede fra Øst- til Nordlondon, havde en række rapporter hævdet, at ideen var at spille med Rice på den dybeste midtbaneposition, med en anden ny signing i Kai Havertz og kaptajn Martin Ødegaard foran ham.
Dette blev afprøvet mod Manchester United i pre-season, men uden den store succes, da Arsenal tabte 2-0. Midtbanetrioen så usammenhængende ud med ringe samhørighed, hvilket er forståeligt, da det var første gang, de havde spillet sammen.
Men da Community Shield skulle spilles, var det Partey, der indtog basen på midtbanen, med Rice og Ødegaard mere fremme.
Ghaneseren endte med at være den bedste spiller på banen, hvilket var en reel påmindelse om, hvor god en spiller han er, og hvorfor han blev betragtet som Arsenals vigtigste spiller i sidste sæson.
Parteys evne til at læse spillet og erobre bolden hjalp Arsenal med at ride på bølgerne af City-pres, mens hans aggressive afleveringer af høj kvalitet mellem linjerne holdt hans hold i bevægelse, især i de sidste ti minutter, hvor The Gunners ledte efter et mål.
Rice er et fænomenalt aktiv i defensiven og samtidig en stærk løber med bolden. Hans erobringer er uovertrufne, med 334 sammenlignet med Parteys 225. Det er dog vigtigt at bemærke, at Partey spillede på et hold, der havde bolden betydeligt mere, så derfor havde han færre defensive pligter.
Men kort sagt har han i øjeblikket ikke det samme udvalg af fremadrettede afleveringer som Partey har, ud over at han heller ikke har erfaringen med at spille som den eneste holdende midtbanespiller.
Begge spillere gennemførte omkring det samme antal afleveringer pr. kamp i sidste sæson (Parteys 58,97 mod Rices 56,30), og kun ni spillere gennemførte samlet set flere afleveringer end den tidligere West Ham-spiller.
Partey (11) spillede dog næsten tre gange så mange bolde i dybden som Rice (4).
Selvfølgelig havde Partey bedre spillere og mere intelligente fodboldspillere omkring sig, men det er også åbenlyst, at Rice endnu ikke er så vovemodig med sine afleveringer.
I sidste sæson diskuterede fans, hvem der var den bedste midtbanespiller i England, og Partey, Casemiro og Rodri var de tre navne, der blev nævnt. Der er en grund til, at Rice ikke var med i den samtale. Han har endnu ikke overgået sin nye holdkammerat, bare fordi han nu koster 905 millioner kroner.
Men det er ikke en kritik af Rice. Han er ung og vil utvivlsomt forbedre sig på de områder, han kæmper mest med. Efter al sandsynlighed vil han ende med at blive bedre end Partey en dag.
I sidste sæson i Premier League havde Partey en tacklingssuccesrate på 57%, mens Rice lå på 48%. Sidstnævnte lavede dog 63 interceptions sammenlignet med førstnævntes 28. Som tidligere nævnt er Rice en ekspert i at følge med tilbage og erobre bolden, mens Partey tilsyneladende er en renere tackler.
Arsenal har været ekstremt afhængige af Partey i de sidste to sæsoner, og hans skade i slutningen af sidste sæson var en vigtig faktor for deres kapitulation i titelræset.
De havde simpelthen ikke råd til at miste ham, og Jorginho tilbyder slet ikke, hvad han gør.
I denne sæson er han stadig Arsenals omdrejningspunkt og vigtigste figur på midtbanen. Men denne gang er der mindre pres på hans skuldre, da Rice spiller ved siden af ham og er en meget kompetent erstatning, hvis han skulle blive skadet igen.
Arteta vil håbe, at Rice kan hjælpe Arsenal med at vinde deres første titel siden 2004, men han vil vide, at det simpelthen ikke kan ske uden Thomas Partey.
Følg Arsenals åbningskamp i sæsonen mod Forest kl. 12:30 BST.