Arsenal overvejer januar-indkøb til mesterskabsjagt: Nogle positioner er hårdt ramt

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal overvejer januar-indkøb til mesterskabsjagt: Nogle positioner er hårdt ramt

Arsenal overvejer januar-indkøb til mesterskabsjagt: Nogle positioner er hårdt ramt
Arsenal overvejer januar-indkøb til mesterskabsjagt: Nogle positioner er hårdt ramtDylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Arsenal hentede spillere for omkring 1,7 milliarder kroner i sommerens transfervindue, men klubkassen kan blive åbnet igen i januar.

Det fastslår manager Mikel Arteta, der mangler fem spillere til holdets hjemmekamp mod West Ham torsdag.

"Det er en meget svær situation for tiden. Vi er virkelig ramte. Nogle positioner har været meget belastede i de seneste seks uger. Forhåbentligt får vi spillere tilbage. Men i hvilken form og hvornår?"

"Det er spørgsmålstegn. Vi har nogle langtidsskader til visse spillere, der gør os meget alsidige, og det er en udfordring", siger Arteta ifølge AFP.

Forsvarsspillerne Jurriën Timber og Takehiro Tomiyasu og midtbanespillerne Thomas Partey og Fabio Vieira er ude med skader for tiden, mens Kai Havertz har karantæne mod West Ham.

Hvis ikke situationen bliver bedre, er Arsenal forberedt og klar til at reagere.

"Hvis det er muligt at forbedre truppen, og der opstår behov, som vi ikke kan løse med vores eksisterende spillere, er vi åbne for at gøre det, for vi sigter efter at styrke os", siger Arsenal-chefen.

Arsenal toppede Premier League i størstedelen af sidste sæson, men blev overhalet af Manchester City i foråret.

I sommer blev midtbanespilleren Declan Rice hentet ind for en ny klubrekord - angiveligt omkring 900 millioner kroner. Også Kai Havertz og Jurriën Timber blev hentet ind.

En sejr over West Ham torsdag sender Arsenal forbi Liverpool og op på førstepladsen ved halvvejsmærket i denne sæson.