Svensk landstræner efter skuddrab i Belgien: "Det er uvirkeligt"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Svensk landstræner efter skuddrab i Belgien: "Det er uvirkeligt"

Sverige er rystede oven på mandagens episode i Belgien.
Sverige er rystede oven på mandagens episode i Belgien.Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix
Sveriges landstræner, Janne Andersson, var rystet, da han mandag aften mødte pressen efter den afbrudte EM-kvalifikationskamp mod Belgien i Bruxelles.

Inden kampen blev to svenskere skuddræbt i den belgiske hovedstad, men de to hold nåede at afvikle første halvleg, inden man i pausen nåede frem til at stoppen kampen.

"Jeg fik informationen, da jeg kom ned til pausen. Umiddelbart føler jeg, at det er helt uvirkeligt. Hvad er det for en verden, vi lever i i dag?" spørger Janne Andersson retorisk på pressemødet ifølge nyhedsbureauet TT.

"Beslutningen fra alle spillere og ledere, både vores og Belgiens, var indlysende, at vi ikke kunne spille kampen."

"Jeg er frygteligt ked af det. Det er ekstremt tragisk, og jeg tænker på de berørte og deres pårørende," fortsætter Janne Andersson.

Den svenske Manchester United-spiller Victor Lindelöf var også fast besluttet på, at kampen skulle afblæses i utide.

"Vi var tydelige omkring, at vi ikke ville spille videre, og det var de belgiske spillere med på," siger Victor Lindelöf ifølge TT.

Kampen var uden betydning i gruppen, da Belgien og Østrig havde sikret de to pladser, der giver adgang til EM næste sommer.

Stillingen i Bruxelles var 1-1, da kampen blev stoppet.