Ministre kritiserer fodboldforbund for at droppe Adidas: "Det er mangel på patriotisme"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Ministre kritiserer fodboldforbund for at droppe Adidas: "Det er mangel på patriotisme"
I fremtiden skal man vænne sig til at se Deutscher Fussball-Bund og Nike på samme trøje.
I fremtiden skal man vænne sig til at se Deutscher Fussball-Bund og Nike på samme trøje.Hasan Bratic/DPA Picture-Alliance via AFP
Flere tyske politikere er stærkt utilfredse med, at det tyske fodboldlandshold skifter sponsor og dropper Adidas for i stedet at vælge Nike fra 2027 og frem.

To ministre langer kraftigt ud efter Det Tyske Fodboldforbund (DFB) for sponsorvalget.

Økonomiminister og vicekansler Robert Habeck har ikke modtaget sponsornyheden, der kom torsdag, godt.

Han bryder sig ikke om tanken om at bytte det tyske tøjmærke ud med den amerikanske konkurrent.

"Det er mangel på patriotisme. Jeg kan ikke forestille mig Tysklands dragt uden de tre striber," siger Robert Habeck til AFP.

Vicekansleren, der henviser til, at Adidas traditionelt pryder sine produkter med tre karakteristiske striber, mener, at en del af den tyske identitet går tabt.

Samarbejdet mellem Adidas og det tyske fodboldlandshold har varet i mere end 70 år, men det slutter med udgangen af 2026.

Sundhedsminister Karl Lauterbach mener ligesom sin kollega, at det er helt forkert at skrotte Adidas.

"Adidas skal ikke længere stå for den nationale trøje i fodbold. I stedet får vi et amerikansk firma."

"Jeg synes, det er en forkert beslutning, hvor det kommercielle ødelægger en tradition og noget hjemligt," skriver Karl Lauterbach på X.

Nike gav ifølge DFB det klart bedste økonomiske tilbud. Forbundet forklarer, at det bringer følelserne frem at bryde med Adidas, men at det samtidig markerer et vendepunkt for nationen.

Ifølge DFB var der gigantisk forskel i tilbuddene fra Nike og Adidas, men forbundene har valgt ikke at offentliggøre tallene.

Ifølge finansmagasinet Handelsblatt var den seneste aftale med Adidas 60 til 65 millioner euro værd om året. Nike tilbød mere end 100 millioner euro årligt i aftalen, der efter planen skulle løbe fra 2027 og frem til 2034.

Adidas leverede i marts sit første underskud i 30 år.