Brasilien scorer højere som VM-vært end europæisk bud: Begge ansøgere er kvalificerede

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brasilien scorer højere som VM-vært end europæisk bud: Begge ansøgere er kvalificerede

Australien og New Zealand lagde græs til kvindernes seneste fodbold-VM, der blev vundet af Spanien.
Australien og New Zealand lagde græs til kvindernes seneste fodbold-VM, der blev vundet af Spanien.Profimedia
VM i fodbold for kvinder er aldrig blevet afviklet i Sydamerika. Men det kan komme til at ske i 2027.

I hvert fald oplyser Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) i en teknisk rapport på sin hjemmeside, at Brasilien har afleveret det bedste bud på at afholde VM i 2027.

Brasilien slår akkurat et samlet bud fra de europæiske nationer Belgien, Holland og Tyskland.

Ifølge FIFA scorer Brasilien 4,0 i evalueringen mod 3,7 til de tre europæiske landes fællesbud. Skalaen går op til 5,0.

"Evalueringen fastslår, at begge ansøgere er kvalificerede til at blive vurderet på FIFA's kongres."

"Begge ansøgere har klaret minimumkravene, som er sat for at arrangere VM for kvinder i 2027," skriver FIFA.

Det er de to eneste ansøgninger om at holde VM i 2027, efter at Mexico og USA i sidste uge droppede at gå efter slutrunden og i stedet har kastet blikket på VM i 2031.

Ifølge FIFA's rapport byder Brasilien på gode stadioner, der lever op til kriterierne, efter at landet også var vært for VM i fodbold for herrer i 2014.

Tildelingen af VM-slutrunden sker på FIFA's kongres i Bangkok 17. maj.

Kvindernes seneste VM fandt sidste år sted i Australien og New Zealand. Det var første gang, at to lande deltes om værtskabet til et kvinde-VM.

Turneringen i 2027 kommer til at finde sted, et år efter at USA, Mexico og Canada har været værter for mændenes VM i fodbold, der finder sted i 2026.

Den første VM-slutrunde for kvinder blev afviklet i Kina i 1991.