Røde kort og flaskekast kastede sort skygge over dramatisk romersk derby

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Røde kort og flaskekast kastede sort skygge over dramatisk romersk derby

Roma besejret i derbyet med et straffespark fra Zaccagni
Roma besejret i derbyet med et straffespark fra ZaccagniProfimedia
Presset på AS Romas træner Jose Mourinho blev intensiveret onsdag aften, da klubben måtte læg ryg til et 1-0 nederlag i Coppa d'Italia kvartfinalen til deres bitre rivaler fra Lazio. Begge hold fik spillere udvist, mens Romas Edoardo Bove fik kastet en flaske i nakken af Lazio-fansene.

Der var ikke fuldt hus på Stadio Olimpico, men onsdagens Derby della Capitolino blev alligevel skudt i gang med masser af stemning på lægterne. 

Stemningen var enddag så intens, at begge holds tilhængere kastede røgbomber mod hinanden før kampen overhovedet var gået i gang. 

Rasmus Nissen Kristensen startede for Roma, mens Gustav Isaksen først kom på banen efter 77 minutter.

Kampens højedepunkt kom seks minutter efter pausen, da Dean Huijsen nedlagde Lazios Taty Castellanos i feltet. Og på det efterfølgende straffespark havde Mattia Zaccagni ingen problemer med at passere Rui Patricio.

Målet dræbte en allerede meget taktisk forestilling. Lazio ville ikke, og Roma kunne ikke, og dermed blev der ikke skabt mange chancer i den sidste halvdel af kampen.

Men Derby della Capitolino er altid garanti for dramatik, og den kom da Lazio-fansene kastede en flaske efter Edoardo Bove og ramte Roma-spilleren i nakken, da han var blevet udskiftet.

Også på banen tog dramaet til i slutfasen, da Pedro så rødt i tillægstiden for at ryge i flæsket på Leandro Paredes. Men temperamenterne kogte også over hos Mourinhos mænd, da Romas Sardar Azmoun blev udvist helt til sidst, da han slog Nicolo Rovella i nakken.

Med sejren er Lazio videre til semifinalen.