Ståle Solbakken var cheftræner, William Kvist trak stadig i trådene i midtercirklen, og helt i front var Pieros Sotiriou og Federico Santander topscorerne. Sådan var situationen i FC København, senest det tyske storhold Bayern München tabte en gruppespilskamp i Champions League.
Sandelig er der løbet meget vand i stranden siden da, nederlaget dengang kom mod franske Paris Saint-Germain, der til kontekst havde Edinson Cavani, Neymar og Dani Alves som målscorere, og vandet får altså lov at løbe lidt endnu.
For selvom Jacob Neestrups københavnske løver kæmpede med næb og klør mod Thomas Tuchels bayerske giganter, så var det en Davids kamp mod Goliat, blot med det ventede udfald: En sejr til kæmpen, 2-1 favør Goliat. Sådan så det dog længe ud til ikke at skulle gå.
I kampens første 45 minutter var det nemlig et ukarakteristisk tandløst Bayern München-mandskab, der præsenterede sig selv for såvel de vilde danske fans som de medrejsende sydtyskere. Tuchels mandskab spillede slet og ret en sløset omgang fodbold.
Og da kampens dommer, israelske Orel Grinfeeld, fløjtede op til dans efter et kvartes pause, ja, så var det faktisk Jacob Neestrups tropper, der tog teten og kom ud til grønsværen med enorm intensitet og skarphed. Og pludselig udmøntede det sig i dét, som alle med hvide trøjer havde håbet: En scoring til hjemmeholdet, sat ind af Lukas Lerager, Sven Ulreich chanceløs i Bayern-kassen.
Sektion 12 kogte for alvor, og for Tuchel og Co. må det pludselig have været til at få øje på, hvorfor FCK før dagens opgør blot havde tabt én eneste ud af 15 Champions League-gruppespilskampe i Parken.
Men Bayern München er et mesterhold af en grund, selv i en skuffende og svær sæson som den foregående, blev det til et tysk mesterskab i allersidste spillerunde. Når der er pres på, har det bayerske storhold som regel en spiller eller to, der kan samle handsken op, tage skeen i den anden hånd, stemme lidt på den figurative sækkepibe, så den pludselig får en anden lyd.
Det sørgede først det ene unge vidunder og dernæst et andet for denne tirsdag. For først dryssede der pludselig tryllestøv ud af støvlerne på en ellers skidt spillende Jamal Musiala, der med et par flotte træk og et knastørt hug med højreskøjten passerede en prisgivet Kamil Grabara.
Og da Harry Kane med færre end ti minutter tilbage af ordinær tid fik forlænget en lang bold, og Valdemar Lund på uheldigvis ikke fik ramt bolden i et forsøg på en clearing, var manden med et hav af scoringer og oplæg gennem karrieren, Thomas Müller, pludselig alene foran mål.
Godt nok har tyskeren ikke længere den topfart, han engang havde, og derfor kunne den 34-årige veteran heller ikke selv nå at afslutte, men til gengæld kunne han med isnende koldt overblik lægge bolden af til 18-årige Mathys Tel, og så kunne det franske teenagevidunder ellers afgøre sagerne med en fantastisk afslutning med venstrebenet.
I de døende sekunder fik Neestrups tropper så ellers den gyldne mulighed, de skulle have for at sikre sig et sensationelt point, men i buret diskede Sven Ulreich op med en redning, der ville være selveste Manuel Neuer, den legendariske keeper, der fortsat sidder ude efter sit benbrud, værdig. Jordan Larssons hovedstød tvang således den tyske keeper ud i en fantastisk refleksredning, der sikrede tre point for Bayern München.
Med sejren i Parken nåede Stern des Südens op på 36 kampe i træk i Champions League-gruppespillet uden at indkassere så meget som ét eneste nederlag. Samtidig rundede det tyske mesterhold 18 udebanekampe i streg i gruppespillet uden nederlag, hvilket er ny rekord, en rekord de indtil tirsdagens sejr delte med FC Barcelona.
Sejren sender Bayern München op på en klar førsteplads i Champions Leagues gruppe A, der foruden Bayern og FC København også tæller Manchester United og Galatasaray. Med det ene point hentet i Tyrkiet, indtager FCK tredjepladsen efter netop det tyrkiske mandskab, der tirsdag fik skovlen under Manchester United, selvom danske Rasmus Højlund lynede to gange. Dermed er gruppens foreløbige bundprop lige netop Erik ten Hags hårdt prøvede Manchester United.