Kimmich kræver en god Bayern-indsats trods tvivlsom bane

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kimmich kræver en god Bayern-indsats trods tvivlsom bane

Kimmich kræver en god Bayern-indsats trods tvivlsom bane
Kimmich kræver en god Bayern-indsats trods tvivlsom baneProfimedia
Der er store spørgsmålstegn ved kvaliteten af græstæppet i Parken før tirsdagens møde i Champions League mellem FC København og Bayern München.

Lørdag var særligt FCK-træner Jacob Neestrup kritisk over for banen, som ifølge klubben er blevet fejlbehandlet efter en koncert med rapgruppen Suspekt midt i september.

Men uanset banens beskaffenhed mener Bayerns Joshua Kimmich ikke, at det bør hindre det tyske storhold i at vise sit høje niveau.

"Det er altid rart at spille på en god bane, men vi skulle også gerne være i stand til at spille en god kamp på en bane, der er knap så god", siger landsholdsspilleren.

Bayern trænede mandag aften i Parken, men allerede på pressemødet umiddelbart før træningen kendte tyskerne til græstæppets tilstand.

Måske fordi nogle af dem havde set lørdagens superligaopgør mellem FC København og FC Midtjylland. En kamp, der endte med midtjysk sejr på 2-0.

Også tidligere år har FCK's bane fået stor kritik, og klubben har kastet et tocifret millionbeløb efter at få bugt med problemerne.

Alligevel står den ikke skarpt til mødet med et af verdens bedste klubhold, konstaterer FCK-træner Jacob Neestrup.

"Alle vil gerne have en ordentlig bane. Det er den desværre ikke i øjeblikket. Det har jo ikke noget med mig eller spillerne at gøre. Vi skal ud at levere et ordentligt stykke arbejde, og det synes jeg, vi har forudsætningerne for at gøre. Også selv om banen er, som den er", siger han.

Anfører Viktor Claesson spillede hele kampen mod FC Midtjylland og var en anelse mere positivt stemt end sin chef.

"Den var bedre, end jeg havde forventet. Vi kunne godt spille på den. Den var ikke så god som forrige gang, vi spillede på den, men vi kunne godt spille på den, og det skal vi vise i morgen (tirsdag, red.)".

"Vi går til kampen på samme måde, som hvis det havde været en perfekt bane", siger FCK-kaptajnen.

Du kan følge kampen i Flashscores Match Centre.