Bayern München gennemhuller Frederik Rønnow og Berlin

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern München gennemhuller Frederik Rønnow og Berlin

Opdateret
Bayern München uddelte store prygl til berlinerne
Bayern München uddelte store prygl til berlinerne AFP
Den danske landsholdsreserve Frederik Rønnow havde en kedelig lørdag aften hjemme på Stadion An der Alten Försterei i det østlige Berlin.

Målmanden blev sat på særdeles hårdt arbejde og måtte flittigt hente bolden ud af nettet, da han sammen med Union Berlin tabte 1-5 til Bayern München i Bundesligaen.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

Den danske målmand kan ikke lastes nogen af scoringerne, men han var tydeligt irriteret.

Under tre dage efter Champions League-kvartfinalesejren over Arsenal havde de prominente gæster skiftet ud på et par pladser og kom da også ind i kampen med en nonchalant tilgang, som Union Berlin var tæt på at udnytte.

Men da først Bayern-stjernerne fik færden af legestue, gik det stærkt.

Ved kampens første mål fik Leon Goretzka plads i feltet og hamrede bolden i mål via overliggeren.

Inden pausen øgede Harry Kane til 2-0 direkte på frispark. Den danske målmand slog ud med armene bagefter og undrede sig over, hvorfor forsvarsspilleren Danilho Doekhi flyttede sig, så der var et hul i muren, som bolden kunne ryge igennem.

Det blev værre for Rønnow og co. syv minutter efter sidebyttet, da Thomas Müller flugtede bolden i nettaget til 3-0.

Inden midten af anden halvleg havde de skarpe gæster scoret yderligere to gange. Først udnyttede Mathys Thel en defensiv blunder, og bagefter headede Thomas Müller bolden i mål.

Det fik den danske målmand til at se rødt. En tosset Rønnow skældte ud på sit passive forsvar, der havde givet de angrebslystne eksmestre gode vilkår.

I slutningen af kampen fik indskiftede Mikkel Kaufmann en god mulighed for at reducere, men danskeren afsluttede svagt på Manuel Neuer. I stedet reducerede Yorbe Vertessen i tillægstiden.

Med fire spillerunder tilbage er Union Berlin stadig en del af nedrykningskampen i Bundesligaen, mens Bayern München ligger nummer to.