Evander Kane stjal overskrifterne med et hattrick for Oilers. Bjorkstrand med en assist

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Evander Kane stjal overskrifterne med et hattrick for Oilers. Bjorkstrand med en assist

Evander Kane afgør kampen i overtid
Evander Kane afgør kampen i overtidProfimedia
Oilers fortsatte de goder takter, mens Colorado tromlede henover Islanders. Philadelphia vandt på en svær udebane, mens Vancouver vendte 1-3 til 4-3

Edmonton Oilers - Seattle Kraken 4-3 (OT)

Oliver Bjorkstrand assisterede for Seattle Kraken, der måtte bøje sig for Edmonton Oilers efter overtid.

Evander Kane scorede det udlignende mål i tredje periode, og fuldendte derefter sit syvende hattrick i karrieren, midtvejs inde i overtiden, og sikrede Edmonton Oilers en 4-3-sejr.

Connor McDavid gav Oilers føringen for første gang i anden periode, men tre mål af Seattle, gav amerikanerne overhånden inden sidste periode. Bjorkstrand blev noteret for en assist på scoringen til 1-3.

Jared McCann, Alex Wennberg og Pierre-Edouard Bellemare scorede for Kraken, inden Evander Kane lavede sit hattrick.

Carolina Hurricanes - Philadelphia Flyers 1-3

Owen Tippett, Travis Konecny og Ryan Poehling scorede for Philadelphia Flyers, der vandt 3-1 over Carolina Hurricanes natten til torsdag.

Flyers-målmand Carter Hart startede inde for første gang siden 1. november og stoppede 31 skud og vandt sin anden sejr på udebane i denne sæson.

Hart havde misset fem kampe inden mødet med Hurricanes, der stadig er uden danske Frederik Andersen.

Gæsterne kom foran inden der var spillet to minutter, og tidligt i anden periode stod der 3-0 til Flyers på tavlen.

Hurricanes som havde vundet seks ud af otte kampe, kom på tavlen med Stefan Noesens mål, midtvejs i anden periode. 

Colorado Avalanche - Anaheim Ducks 8-2

Det gik helt galt for Anaheim Ducks i tredje periode, hvor de tillod Colorado at lave fem mål.

Cale Makar havde tre assists, og Nathan MacKinnon og Jack Johnson havde hver to assists for Avalanche.

Colorado førte 3-1 efter to periode, men afgjorde kampen, da Colton og Nichushkin slog til med to minutters mellemrum tidligt i tredje, og bragte holdet foran 5-1.

Max Jones reducerede for Ducks, inden Joel Kiviranta og Andrew Cogliano scorede med 21 sekunders mellemrum.

Vancouver Canucks - New York Islanders 4-3 (OT)

Quinn Hughes scorede halvvejs inde i overtiden, da Vancouver Canucks vendte et truende nederlag, og slog New York Islanders 4-3 natten til torsdag.

J.T. Miller og Brock Boeser havde hver et mål og to assists, og Filip Hronek scorede også for Vancouver, som har vundet 10 ud af 12 kampe. Hughes havde også to assists, og Thatcher Demko stoppede 30 skud.

Brock Nelson, Bo Horvat og Pierre Engvall scorede for New York, og Mathew Barzal havde to assists. Ilya Sorokin afsluttede med 39 redninger, da Islanders smed en føring på to mål væk, og tabte for sjette gang i træk.