Conte rasende på Tottenhams spillere og ejer efter blamage mod Southampton

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Conte rasende på Tottenhams spillere og ejer efter blamage mod Southampton
Conte var rasende efter Tottenham´s kamp mod Southampton
Conte var rasende efter Tottenham´s kamp mod SouthamptonAFP
Efter Tottenham's skuffende indsats ude mod Southampton, hvor de satte en 3-1 føring over styr lancerede træner Antonio Conte et voldsomt angreb på klubbens spillere og ledere.

"Nu er det på tide at tale, for denne præstation var uacceptabel. Vi var foran 3-1, vi var i kontrol, men så indkasserede vi to mål. Vi må tale om problemet, vi er ikke noget hold. Vi har 11 spillere banen, men jeg ser egoistiske spillere, som ikke ønsker at hjælpe hinanden og ikke leverer en helhjertet indsats", sagde Conte.

"Når man ikke spiller som hold, kan man ikke forbedre sig. Vi skal spille for logoet. Vi skal spille for at gøre fansene stolte. Man skal have viljen og ilden i øjnene. Klubben har ansvaret for transfermarkedet, træneren har også et ansvar. Men hvor er spillerne? Jeg ser 11 spillere, som spiller for sig selv, udtalte Conte på pressemødet efter opgøret. 

Conte ventes at forlade klubben, når hans kontrakt udløber efter slutningen på denne sæson. Men selv om klubben skifter træner, mener Conte ikke at det vil ændre på situationen i klubben. 

"De er vant til det her," tilføjede han. "De ønsker ikke at spille under pres. De ønsker ikke at spille under stress. Sådan er Tottenhams historie. I 20 år har ejerne aldrig vundet noget. Hvorfor? "Indtil nu har jeg forsøgt at skjule situationen. Hvad kan man kæmpe for med denne indstilling, dette engagement? For hvad? Syvende? ottendeplads? "Hvis de vil fortsætte på denne måde, kan de skifte manager, men situationen vil ikke ændre sig. Tro mig."

Tottenham ligger på fjerdepladsen i Premier League og har stadig mulighed for at kvalificere sig til Champions League i næste sæson.