Antonsen udspiller verdensmester og når finale i Indonesia Masters: Mixdouble ryger ud

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Antonsen udspiller verdensmester og når finale i Indonesia Masters: Mixdouble ryger ud
Antonsen er klar til finale mod Ginting eller Yang.
Antonsen er klar til finale mod Ginting eller Yang.Profimedia
Anders Antonsen var lørdag en klasse bedre end verdensmesteren Kunlavut Vitidsarn.

21-14, 21-8 vandt danskeren over thailænderen efter 47 meget overbevisende minutter i Indonesia Masters' semifinaler.

Sejren var Antonsens niende i træk i 2024, efter at han for et par uger siden vandt Malaysia Open. I de ni sejre har den 26-årige aarhusianer blot afgivet ét enkelt sæt.

Det var han ikke i fare for lørdag, hvor formsvage Vitidsarn aldrig kom i nærheden af at true overlegne Antonsen i nogen af sættene.

Søndag skal Antonsen møde vinderen af en kamp mellem den canadiske overraskelse Brian Yang og hjemmebanehelten Anthony Ginting.

Netop Ginting tabte Antonsen finalen i Indonesia Masters til i 2020.

Lørdag blev til gengæld endestationen for den danske mixeddouble med Clara Graversen og Jesper Toft, som overraskende havde spillet sig frem til semifinalerne i sin første turnering i Asien.

Den unge danske duo kom foran 3-1 i begge sæt, men mødte overmagten i form af Hiroki Midorikawa og Natsu Saito, der rangerer som nummer 13 i verden.

21-12, 21-13 vandt japanerne.