Dansk badmintonoverraskelse får klø af verdensstjerne

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Dansk badmintonoverraskelse får klø af verdensstjerne
Dansk badmintonoverraskelse får klø af verdensstjerne
Dansk badmintonoverraskelse får klø af verdensstjerneProfimedia
Badmintonspilleren Magnus Johannesen er færdig i French Open. Som ventet kunne han intet stille op mod verdens nummer to, Shi Yu Qi, i anden runde. Kineseren vandt sikkert med 21-10, 21-14.

Den 22-årige nordjyde imponerede ellers onsdag ved at slå ranglisten nummer ti, Lee Zii Jia, i to sæt. Johannesen befinder sig selv i en mere beskeden position på en 33.-plads.

Shi Yu Qi mødte tydeligt velforberedt op og indledte med stor koncentration og tålmodighed.

Han forhastede sig ikke, når duellerne med den upåagtede dansker skulle afgøres. Qi vandt de første fire point, inden Johannesen omsider meldte sig ind på lystavlen.

Herefter kom danskeren dog ind i en god periode. Han fangede flere gange Qi med solidt netspil og reducerede til 5-6.

Men kineseren er ikke for ingenting rangeret som verdens næstbedste spiller. Han tog initiativet tilbage og vandt 12 ud af de næste 14 dueller og bragte sig foran hele 18-7.

Ved 20-8 afværgede Johannesen to sætbolde, men sendte uprovokeret bolden ud af banen på den tredje.

Mønsteret var det samme i andet sæt. Johannesen viste gode takter undervejs, men Shi Yu Qi spillede næsten fejlfrit og var generelt bare en halv klasse bedre.

Qi tilspillede sig ni matchbolde ved 20-11. Johannesen fik reduceret til 14-20, og troede egentlig han havde taget endnu et point. Men kineseren udfordrede en dom fra en linjedommer, fik medhold og tog dermed sejren.

Det lykkedes heller ikke Line Christophersen i damesingle at slå en kinesisk verdenstoer ud af turneringen.

Christophersen, som er nummer 34 i verden, gav ellers Chen Yu Fei hård kamp, men tabte 20-22, 18-21.