Antonsen forlænger sæsonens flotte vinderstime i første runde af French Open

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Antonsen forlænger sæsonens flotte vinderstime i første runde af French Open
Opdateret
Antonsen har været uovervindelig i 2024.
Antonsen har været uovervindelig i 2024.Profimedia
Anders Antonsen har stadig ikke prøvet at tabe en badmintonkamp i 2024.

Onsdag åbnede han French Open med en sejr over taiwaneren Chia Hao Lee, der ligger nummer 35 på verdensranglisten.

Den danske verdenstreer vandt med cifrene 21-16, 21-13.

Dermed har Antonsen vundet samtlige sine 15 kampe i 2024. Han indledte året med triumfer i Malaysia Open og Indonesia Masters og var siden med til at vinde hold-EM for Danmark.

Chia Hao Lee var fint med i indledningen, men Antonsen fik overtaget, og fra at være bagud 5-7 kom han foran med 11-8. Derfra havde Antonsen styr på sættet.

Billedet var nogenlunde det samme i andet sæt, hvor taiwaneren havde små føringer i begyndelsen, før Antonsen løftede niveauet og tog kontrol over spillet.

Der var niveauforskel, da Antonsen vekslede 10-8 til 20-10 og kort efter sikrede sejren.

Tirsdag spillede Viktor Axelsen sig videre til anden runde. Axelsen og Antonsen er i hver deres halvdel og kan først mødes i finalen.

Også Magnus Johannesen deltager i turneringen. Han spiller senere onsdag.

French Open er en Super 750-turnering, som er det tredjehøjeste niveau.