Argentinsk landstræner om choknederlag: Det her kan ske ved en VM-slutrunde

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Argentinsk landstræner om choknederlag: Det her kan ske ved en VM-slutrunde
Lionel Scaloni fik en mareridtsstart på årets VM.
Lionel Scaloni fik en mareridtsstart på årets VM.Khaled Desouki/AFP
Det endte som en af VM-historiens helt store overraskelser, da Argentina tirsdag tabte mod Saudi-Arabien.

Argentina led tirsdag et noget overraskende nederlag på 1-2 til Saudi-Arabien ved VM i Qatar. Argentinerne havde i kampens første halvleg kampen under kontrol, men kom slet ikke ordentligt ud efter pausen.

"Før kampen gav de os favoritværdigheden, men det her kan ske ved en VM-slutrunde," siger den argentinske landstræner, Lionel Scaloni, på pressemødet efter kampen ifølge Argentinas Fodboldforbunds Twitter-profil.

"Vi skal arbejde på de ting, som ikke gik godt."

Med resultatet fik Argentina, som er en af forhåndsfavoritterne til VM-titlen, den værst tænkelige start på turneringen.

Og det mod den formodede svageste modstander i gruppen, som også indeholder Polen og Mexico.

"Vi har ikke andre muligheder end at rejse os og komme videre. I dag er en trist dag, men vi er nødt til at løfte hovedet og fortsætte," siger Scaloni.

Det er første gang, at Saudi-Arabien vinder over Argentina. De fire tidligere opgør er endt med to argentinske sejre og to afgjorte.

Argentinas målskytte i tirsdagens møde, Lionel Messi, mener, at argentinerne godt vidste, at Saudi-Arabien er et hold, man ikke skal undervurdere. Men det rykker ikke ved den argentinske skuffelse.

Argentina sad på spillet men tabte mod Saudi-Arabien.
Argentina sad på spillet men tabte mod Saudi-Arabien.StatsPerform

"Det er et hårdt nederlag for os alle, vi forventede ikke at starte sådan her. Ting sker af en grund," siger Messi.

"Vi skal forberede os på det, som kommer. Vi skal vinde og vinde, og det afhænger af os."

Han understreger, at der ikke er nogen undskyldninger i forbindelse med nederlaget.

Messis angrebsmakker i startopstillingen Lautaro Martínez kalder de to kommende kampe i gruppespillet for finaler, og fortæller, at Argentina burde have scoret mere end det ene mål i kampens første halvleg.

"Det her gør meget ondt. Vi havde god tro på at starte VM-slutrunden med en sejr. Men det er overstået, og nu skal vi træne og tænke på det, som kommer," siger Martinez ifølge det argentinske forbund.

Martínez fandt selv vej til netmaskerne to gange i første halvleg, men måtte se begge mål blive annulleret for offside. Han kalder det egne fejl, som var udslagsgivende for resultatet.

Den næste opgave for Argentina i gruppespillet er mod Mexico på lørdag, inden Polen venter i den sidste kamp onsdag i næste uge.