Super Bowl LVIII LIVE-update: Chiefs vinder Super Bowl på sensationelt comeback

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Super Bowl LVIII LIVE-update: Chiefs vinder Super Bowl på sensationelt comeback

Opdateret
Super Bowl LVIII LIVE-update: Følg med i årets største kamp i NFL her!
Super Bowl LVIII LIVE-update: Følg med i årets største kamp i NFL her!AFP
Det er blevet sat op som en kamp mellem de to quarterbacks, Patrick Mahomes og Brock Purdy, og Taylor Swifts tilstedeværelse har næsten været det største samtaleemne. Men vigtigst af alt er selve årets Super Bowl LVIII eller 58. udgave, og du vil her på siden løbende få opdateringer undervejs i opgøret.

Kampen er sat til at gå i gang kl. 00.30 dansk tid, og som den udvikler sig, kan du følge med her på siden, hvor vi vil opdatere dig på udviklingen i kampen mellem favoritterne fra Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers.

Se dertil live statistik på kampen undervejs her hos Flashscore.

Læs vores optakt til Super Bowl her

Slutstilling: San Francisco 49ers - Kansas City Chiefs 22-25

Kl. 04:48 - TOUCHDOWN: Mahomes fører Chiefs ned ad banen og til sidst finder han Mecole Hardman der afgør Super Bowl.

Kl. 04:40 - På fjerde down med kampen på højkant, redder Mahomes fire nye downs til Chiefs med et fornemt spil.

Kl. 04:35 - Christian McCaffrey spiller en vigtig rolle i 49ers drive, hviket fører til et kort field goal forsøg til Jake Moody, der sikekrt scorer fra 27 yards. Nu skal Chiefs score på næste serie, eller er San Francisco vindere af Super Bowl.

Kl. 04:19 - San Francisco vinder lodtrækningen og starter med at modtage bolden. Begge hold skal have bolden mindst en gang, medmindre den første scoring er lavet af forsvaret.

Kl. 04:16 - FIELD GOAL: Harrison Butker udligner med et field goals om tiden næsten løber ud. Kampen skal i overtid hvilket blot er anden gang i historien, at en Super Bowl skal afgøres i overtid. Hidtil eneste gang var mellem New England Patriots og Atlanta Falcons. 

Kl. 04:06 - FIELD GOAL: Trods et brændt ekstrapoint tidligere, viser Jake Moody nerver af stål, da han sætter et 53-yard field goal til San Francisco-føring med under to minutter tilbage.

Kl. 04:04 - Ved two-minute warning står San Francisco med en tredje down på Chiefs 35 yard linje. Hvis 49 vil undgå at give bolden tilbage til Mahomes, skal de konvertere på det næste spil.

Kl. 03:54 - FIELD GOAL: Kansas City finder åbninger i San Francisco defensiv, men må nøjes med et field goal fra Harrison Butker, der udligner med et spark fra 24 yards. Med under seksn minutter tilnage er stillingen 16-16, og det er som om at begge forsvar begynder at være til at tale med.

Kl. 03:49 - Han havde kun grebet bolden en gang for en yard i de første 30 minutter. Efter pausen er Travis Kelce trådt i karakter og har nu grebet seks bolde for samlet 55 yards. Tight enden er en langt større brik for Mahomes efter pausen.

Kl. 03:41 - TOUCHDOWN: San Francisco bringer sig tilbage i front, som en direkte konsekvens af satsningen på fjerde down. Jauan Jennings griber bolden og løber selv ind til touchdown. Chiefs blokerer ekstrapointet, og holder forskellen på en enkelt scoring. Dermed har Jennings, der er receiver, både kastet og grebet et touchdown. Det har kun en enkelt spiller før Jennings evnet i historien.

Kl. 03:40 - Purdy spiller højt spil og går på fjerde down tæt på endzonen. Missionen lykkes og 49ers kan fortsætte jagten på et touchdown.

Kl. 03:37 - Kampen går nu ind i sidste quarter. En ikke voldsomt kønt spillet Super Bowl lever på spændingen, med de blot tre points mellem de to hold. San Francisco har bolden på Chiefs 44-yard linje.

Kl. 03:23 - TOUCHDOWN: Kæmpe fejl af San Francisco. Et punt bliver rettet af og da bolden hermed er fri, kan Chiefs samle bolden op og scorer touchdown på det efterfølgende spil, da Mahomes kosater bolden til Marquez Valdes-Scantling i endzonen. Butker scorer sikkert på ekstrapointet.

Kl. 03:14 - San Francisco har stadig Deebo Samuel med efter behandlingen. Værre gik det for linebackeren Dre Greenlaw, der er ude af kampen med hvad der menes at være en overrevet akillessene.

Kl. 03:13 - FIELD GOAL: Harrison Butker slår rekorden for længste field goal, som Jake Moody satte i første halvleg. Med et spark 57 yards reducerer Butker til 10-6. Mahomes tog teten på drivet, hvor han selv løb for 22 yards.

Kl. 03:04 - Heller ikke Purdy evner at få gang i produktionen efter pausen. San Francisco holder lige nu vejret efter at Deebo Samuel modtager behandling efter at have taget sig til baglåret.

Kl. 02:59 - Kansas har stadig enormt svært ved at flytte bolden. Deres offensive linje er klart overmatchet, og senest har Chiefs måtte punte ud af egen endzone.

Kl. 02:48 - INTERCEPTION: Katastrofestart for Chiefs. Først koster Pacheco 12 yards ved at være ukoncentreret efter et snap, og kort efter kaster Mahomes en interception til Ji'Ayir Brown. Så er det en ringe trøst for Chiefs, at San Francisco ikke slår kapital af Mahomes interception.

Kl. 02:33 - Usher står for Halftime-showet, og R'n'B stjernen har flere gæster med. Blandt andet Alicia Keys.

Kl. 02:12 - Første halvleg har stået i San Franciscos tegn. Anført af en forrygende defensiv med Nick Bosa i spidsen, har 49ers ikke givet Mahomes mange muligheder for at sætte sit præg på kampen. Purdy har været effektiv, og blevet godt hjulpet af Christian McCaffrey og left tackle Trent Williams. Chiefs skal bruge pausen på at løse den defensive linje hos Niners, der har fuldstændigt styr på Chiefs offensive linje. Mahomes kan dog glæde sig over at starte med bolden efter pausen.

Kl. 02:10 - FIELD GOAL CHIEFS: Harrison Butker bringer Cheifs på tavlen med et field goal kort før pausen. Dermed slipper Chiefs for at tangere rekorden for pointløse halvlege, som de sidst havde i oktobermåned 2021 mod Tennessee Titans.

Kl. 02:04 - Chiefs banker på mod slutningen af første halvleg. Mahomes står på 49ers 13-yard linje, og dermed ligner det som minimum en reducering på tre points inden pausen. Mahomes ligner en mand der er ved at finde en rytme.

01:51 - TOUCHDOWN 49ERS: Purdy orkestrerer et fornemt drive, med et godt mix af kaste- og løbespil. Det ender med et touchdown af Christian McCafffrey, der efter et trickspil griber bolden, og løber 21 yards i endzonen. Det samlede drive gik for 67 yrads, men 30 af dem var stfaffe fra Chiefs.

Kl. 01:32 - Det kører ikke på skinner for Chiefs offensiv. Travis Kelce har kun grebet et kast for en yard indtil videre, og efter Pachecos fumble brød frustrationen ud i lys lue for tight enden, da Kelce nærmest overfusede head coach Andy Reid.

Kl. 01:27 - Mahomes kaster en bombe dybt og rammer Mecole Hardman for 53 yards. På det efterfølgende spil fumbler Isiah Pacheco og 49ers overtager bolden.

Kl. 01:19 - Jake Moody er første mand på tavlen, da San Franciscos kicker sparker bolden op mellem stængerne fra 55 yards. Afstanden på 55 yards er en Super Bowl rekord. Den tidligere rekord på 54 yards havde Steve Christie fra Buffalo Bills.

Kl. 01:16 - Brock Purdy virker iskold trods det faktum at det er hans første Super Bowl. Otte completions på 10 kast for 105 yards er status på første quarter for Purdy. Efter de første 15 minutter stpr 49ers på Chiefs 37 yard linje.

Kl. 00:58 - To straffe til RT Trent Williams ødelagde endnu en lovende angrebsserie fra Brock Purdy og 49 ers. Williams kostede 15 yards i straf, og så blev det 49ers tur til at punte bolden væk. Chiefs starter næste serie fra egen 11-yard linje.

Kl. 00:53 - Efter nedturen ved at smide bolden væk på angrebet, stepper 49ers defence op og stopper Patrick Mahomes og Chiefs med det samme. Mahomes fik ikke spillet til at flyde, og Chiefs måtte punte bolden til San Francisco.

Kl. 00:44 - FUMBLE! Efter at have haft godt gang i angrebet og flyttet kæderne, taber Christian McCaffrey bolden, og Chiefs overtager bolden. Chiefs forcerede også tre turnovers i AFC-finalen, mens det er 49ers første turnover i slutspillet.

Kl. 00:36 - San Francisco 49ers kommer til at starte med bolden, så Brock Purdy bliver den første quarterback på bolden i Super Bowl 58. 49ers har scoret på deres opening drive 10 gange i sæsonen.

Kl. 00:21 - Vi nærmer os kick off og holdene er på vej ind på banen. Inden kick off skal der afsynges nationalmelodi samt en overflyvning af seks jagerfly. Post Malone skal synge America The Beautiful, mens Reba McEntire synger Star Spangled Banner.

Kl. 00:10 - Historien bliver skrevet på mere end én måde i aften, og dommeren Terry Killens har allerede fået sin side i historiebøgerne. Killens, en af ​​aftenens officials, er den første person nogensinde til at være i en Super Bowl som både spiller og official. Killens optrådte allerede i en Super Bowl med Tennessee Titans i 2000 og er nu ved kickoff som dommer. Den Super Bowl blev dog tabt til St. Louis Rams.

Kl. 23:58 - For sidste gang i denne sæson er listerne over inaktive spillere blevet offentliggjort. Chiefs mangler Kadarius Toney, Justyn Ross, La'Mical Perine, B.J. Thompson, Ekow Boye-Doe og Darius Harris fra kampdagstruppen. Det betyder, at RB Jerick McKinnon er aktiv til finalen.

For 49ers er Brandon Allen, Ronnie Bell, Samuel Womack III, Jalen Graham, Matt Pryor, Alex Barrett og T.Y. McGill ikke med i Super Bowl. 

Kl. 23:45 - Brock Purdy står i sin første Super Bowl, og vil med en sejr blive den anden Mr. Irrelevant, der ikke er kicker, der vil kunne sætte en Super Bowl ring på fingeren. Marty Moore var den første Mr. Irrelevant til at deltage i Super Bowl, og han vandt med Patriots i 2021. Purdy er samtidigt den tredjeyngste QB til at starte en Super Bowl

Kl. 22:47 - Patrick Mahomes kender Allegiant Stadium ganske godt. Det normale hjemmehold fra Las Vegas Raiders er divisionsrivaler til Mahomes i AFC West. I de fire kampe, som Mahomes har spillet i Las Vegas, har han vundet alle fire kampe, og Chiefs scorede 138 point, et gennemsnit på 34,5 pr. kamp.

Kl. 22:25 - En af de mest omtalte personer op til kampen er ankommet til Allegiant Stadium. Taylor Swift har trukket store overskrifter, og er nu klar til at heppe på sin bedre halvdel, tight end for Kansas City, Travis Kelce.

Kl. 20:55 - Patrick Mahomes ankommer til Super Bowl.

Kl. 20:30 - George Kittle ankommer til Allegiant Stadium.

Kl. 20:02 - Kansas City har aktiveret runningbacken Jerick McKinnon, men det vides endnu ikke om han bliver omklædt til kampen. Kadarius Toney forventes ikke at deltage i kampen for Chiefs, mens DE Charles Omenihu med sikkerhed er ude.

San Francisco har haft tvivl om George Kittle, men han er kommet sig over problemerne med sin tå.