Er enden nær for tidligere Super Bowl vinder: Denver Broncos bænker Russell Wilson

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Er enden nær for tidligere Super Bowl vinder: Denver Broncos bænker Russell Wilson

Russell Wilson kan have spillet sin sidste kamp for Broncos
Russell Wilson kan have spillet sin sidste kamp for BroncosPhoto by Dustin Bradford / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP
Et af de store spørgsmål omkring NFL i øjeblikket, er om quarterback Russell Wilson har spillet sit sidste snap for Denver Broncos. Spørgsmålet brød ud i lys lue, efter af Wilson blev degraderet til backup, selvom Denver stadig har en chance for en plads i slutspillet, om end den er minimal.

Ny starter for Broncos er Jarrett Stidham, efter head coach Sean Payton kom med den opsigtsvækkende melding om et skifte på quarterback-positionen, op til søndagens kamp mod Los Angeles Chargers.

Russell Wilson kom til Denver fra Seattle Seahawks i 2022, med hvem han to gange var i Super Bowl, hvoraf den ene blev vundet.

Wilson lavede en kæmpe kontrakt med Broncos, til en værdi på mere end 1,6 mia. kroner over en fem-årig periode. Flere af disse penge er præstationsbaserede, og det måske her noget af svaret på degraderingen skal findes.

Først og fremmest har hverken Denver Broncos eller Russell Wilson præsteret det der har været forventet i denne sæson. Selvom Wilson i de individuelle statistikker ligger fint placeret, er Broncis blandt de dårligste i NFL, når det handler om at konvertere tredje downs til fire nye downs, og til at udnytte deres chancer i red zone (indenfor de sidste 20 yards).

Derudover har Wilson og Payton haft flere ophedede samtaler under kampene i denne sæson.

Dette sammensurium gør at der spekuleres i Wilsons exit, selvom det vil koste Broncos dyrt i både deres salary cap regnskab, men også til Russel Wilson personligt.

Russell Wilson står til at indkassere 262 mio. kroner i næste sæson, uanset om han er ansat hos Broncos eller ej. Ved kontrakten indgåelse blev der lavet en klausul, der vil give Wilson yderligere 250 mio. kroner, hvis han ikke består en fysisk test, der ligger i begyndelsen af marts måned 2024.

Ved at bænke Wilson nu signalerer Broncos med al ønskelig tydelighed, at de penge ønsker man ikke at udbetale.

I forhold til Broncos salary cap, der forsimplet beskrevet er det beløb som alle holds samlede lønudgifter skal holdes under, vil det også være et hårdt slag at smide Wilson på porten.

Hvis Broncos vælger at cutte Wilson inden 1. juni 2024, vil det betyde 458 mio. kroner i såkaldt dead money, som er en betegnelse for penge som allerede er brugt under salary cap.

Alle hold må i denne sæson bruge lidt over 1,5 mia. kroner, til at aflønne de 53 spillere på holdet, så det er ikke et ønskværdigt scenarie, at have brugt omkring en tredjedel på en spiller, der potentielt spiller på et andet hold.

Vælger Broncos at vente med at cutte Wilson til efter d. 1. juni næste år, vil det samlede cap hit blive større, men dog fordelt ud over to år. 238 mio. kroner i 2024 og 334 mio. kroner i 2025.

Derfor skal Broncos håbe på at finde et hold, der vil trade sig til 35-årige Wilson, men som også samtidigt tror så meget på Russell Wilson, at de er villige til at smide mange millioner efter ham.

Alt andet lige lader det til, at Broncos er på udkig efter en quarterback i den næste draft, som vil give Sean Payton muligheden for at oplære en billig quarterback, til at passe ind i hans offensive strategi. Om den også indeholder Russell Wilson vil tiden vise.