Vold, kaos, og korruption: Trusler og uro fører til tomme tribuner i græsk fodbold

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Vold, kaos, og korruption: Trusler og uro fører til tomme tribuner i græsk fodbold

Vold, kaos, og korruption: Trusler og uro fører til tomme tribuner i græsk fodbold
Vold, kaos, og korruption: Trusler og uro fører til tomme tribuner i græsk fodboldProfimedia
Fodboldkampe i Grækenland skal spilles uden tilskuere frem til midten af februar. Det oplyser den græske regering mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tiltaget skal dæmme op for uroligheder og vold ved sportsbegivenheder, lyder begrundelsen. Tilskuerforbuddet gælder frem til 12. februar.

En politibetjent blev torsdag aften alvorligt såret af pyroteknik i Athen. Det skete i forbindelse med en volleyballkamp mellem Olympiakos og Panathinaikos. Kampen blev aflyst.

De to klubber er også ærkerivaler i andre sportsgrene, heriblandt fodbold.

Pavlos Marikanis, der er talsmand for den græske regering, oplyser, at tiltaget kan udvides til også at gælde græske klubbers kampe i Europa.

Kameraer og elektroniske systemer, der kan identificere tilskuere, vil desuden blive installeret på alle stadioner, lyder det fra regeringen.

"I adskillige år har kriminelle forklædt som fans begået alvorlige forbrydelser og såret mennesker alvorligt og slået folk ihjel", siger Pavlos Marikanis.

I fredags oplyste den græske radiokanal ERT, at flere end 400 personer blev anholdt i forbindelse med urolighederne torsdag i Athen, hvor en 31-årig betjent kom til skade. Mange af de anholdte er siden blevet løsladt.

En 18-årig blev søndag anholdt og anklaget for at affyre det nødblus, der sårede den 31-årige betjent, som blev ramt i låret. Det skriver AFP.

Den 18-årige skal i retten senere i denne uge under anklage for mordforsøg.

Alle kampe i den bedste græske fodboldrække blev afblæst i den forgangne weekend.

Aflysningerne skete, efter at to dommere blev truet i starten af sidste uge. Truslerne fik dommerne til at nægte at stille op.

Dommere i Grækenland er ofte mål for voldelige angreb, og nogle har fået deres hjem og biler brændt af. I sidste måned fik dommeren Andreas Gamaris sin butik brændt af.

I sidste uge modtog dommeren Tasos Papapetrou dødstrusler efter at have dømt en kamp i den bedste række nogle få dage forinden.

"I de seneste år har græske og udenlandske dommere været et permanent mål og en boksepude", skrev dommerne i den bedste græske række i et brev til landets fodboldforbund.

"Det foregår ustraffet, at man chikanerer, truer og angriber dommere fysisk og verbalt. Det er nogle af de problemer, der forpester fodbolden."