Holger Rune får bulgarsk modstand i fjerde runde: Dimitrov venter

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holger Rune får bulgarsk modstand i fjerde runde: Dimitrov venter

Erfarne Grigor Dimitrov skal op mod Holger Rune.
Erfarne Grigor Dimitrov skal op mod Holger Rune.AFP
Tenniskometen Holger Rune skal op imod bulgareren Grigor Dimitrov i fjerde runde af Wimbledon.

Det står klart, efter at den 32-årige bulgarer søndag slog amerikanske Frances Tiafoe i tre sæt.

Dimitrov vandt opgøret med 6-2, 6-3, 6-2, efter at han allerede lørdag havde vundet de to første sæt og bragt sig foran med 2-1 i tredje sæt.

Kampen blev dog først spillet til ende søndag, og her var forhåndsfavoritten, verdensranglistens nummer 10, Frances Tiafoe, ikke i nærheden af at levere et comeback.

Dimitrov afgjorde hurtigt affæren og er nu klar til sit første møde nogensinde med den 12 år yngre Holger Rune.

I sit sejrsinterview havde Grigor Dimitrov, der er nummer 24 i verden, dog ikke meget at sige om det forestående møde med verdensranglistens nummer seks.

"For at være helt ærlig, så fokuserer jeg på mit eget spil. Jeg nyder at spille, efterhånden som jeg bliver ældre. Jeg må tage det som enhver anden kamp. Han er ung, dygtig og farlig, men det er jeg også - bortset fra at jeg ikke er så ung," siger Dimitrov.

Holger Rune spillede sig lørdag videre til fjerde runde. Det skete med en sejr i fem sæt over spanieren Alejandro Davidovich Fokina.