Holger Rune videre til 4. runde ved Wimbledon efter neglebider mod Fokina

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holger Rune videre til 4. runde ved Wimbledon efter neglebider mod Fokina

Opdateret
Holger Rune var halvvejs ude af Wimbledon, men fik nederlaget afværget med det yderste af neglene.
Holger Rune var halvvejs ude af Wimbledon, men fik nederlaget afværget med det yderste af neglene.Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Danskeren overlevede to matchbolde undervejs i en hårrejsende fem-sætter, der undervejs blev afbrudt af regn.

Holger Rune slog spanske Alejandro Davidovich Fokina 6-3, 4-6, 3-6, 6-4, 7-6 efter en tiebreak, hvor en meget mærkværdig underhåndsserv fra spanieren stjal billedet. Han møder i fjerde runde af Wimbledon enten amerikanske Frances Tiafoe eller bulgarske Grigor Dimitrov.

Efter to sejre i tre sæt tidligere på ugen måtte Holger Rune lørdag kæmpe meget hårdt for sin billet til Wimbledons fjerde runde.

Spanske Alejandro Davidovich Fokina spillede meget stabilt og uden en eneste dobbeltfejl, hvilket tvang den 20-årige dansker ud i et vildt drama i fem sæt.

6-3, 4-6, 3-6, 6-4, 7-6 vandt verdens nummer 6 over verdensranglistens nummer 34 efter knap fire timers spil.

Ved 4-5 i femte sæt afværgede Rune to matchbolde, og det afgørende supertiebreak endte 10-8, selv om spanieren var foran både 6-2 og 8-5.

Ved 8-8 forsøgte Fokina at overraske Rune med en underhåndsserv, men danskeren var vågen og straffede det spanske sats.

Det er fjerde gang i karrieren og tredje gang i 2023, at 20-årige Rune spiller sig videre til fjerde runde, der svarer til en ottendedelsfinale, i en grand slam-turnering.

Det er to gange tidligere sket i French Open og en enkelt gang i Australian Open. En kvartfinale er endnu Runes bedste resultat i en grand slam.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore/AFP