Rune efter femsætsdrama og plads i fjerde runde: "En af de sjoveste kampe jeg har spillet"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rune efter femsætsdrama og plads i fjerde runde: "En af de sjoveste kampe jeg har spillet"

Rune var ved at eksplodere af glæde efter sejren.
Rune var ved at eksplodere af glæde efter sejren.AFP
Ved stillingen 8-8 i den afgørende supertiebreak forsøgte Alejandro Davidovich Fokina at overliste Holger Rune med en underhåndsserv.

Men satset blev straffet prompte af den danske tennisstjerne, der pointet efter tog sejren i tredje runde ved Wimbledon.

"Det var ikke ventet - det er helt sikkert. Det var faktisk dejligt, for han havde servet fantastisk. Men jeg havde ikke forventet det, så jeg skulle være hurtig på fødderne," siger Holger Rune i vinderinterviewet.

Kampen over tæt på fire timer endte i dansk favør med 6-3, 4-6, 3-6, 6-4, 7-6, hvor den afgørende supertiebreak endte 10-8.

"Sikke en kamp. Det var utroligt. Det er en af de sjoveste kampe, jeg har spillet", siger Rune.

Han kalder det videre "et stort øjeblik" nu at være klar til fjerde runde og anden uge af Wimbledon.

"Det går meget bedre, end jeg havde regnet med. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er så glad."

For få uger siden havde Rune ikke vundet en seniorkamp på græs og dermed heller ikke ved Wimbledon, men verdens nummer seks ser ud til at have fundet sig til rette på græsset i London.

I fjerde runde venter enten amerikanske Frances Tiafoe eller bulgarske Grigor Dimitrov.

Læs mere om kampen her: