Tauson taber i portugisisk finale trods vanvittigt comeback

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Tauson taber i portugisisk finale trods vanvittigt comeback
Opdateret
Tauson leverede et stærkt comeback i finalen i Portugal, men det rakte i sidste ende ikke til sejr.
Tauson leverede et stærkt comeback i finalen i Portugal, men det rakte i sidste ende ikke til sejr.Profimedia
Clara Tauson var i finalen ved WTA 125-turneringen Oeiras Ladies Open i Portugal oppe mod hollandske Suzan Lamens, der ligger placeret nede som nummer 163 på verdensranglisten. Den 87.placerede Tauson måtte derfor regnes som favorit efter et par meget succesfulde uger for danskeren, hvor hun blandt andet spillede en vigtig rolle for landsholdet i Billie Jean Cup. Tauson kom dog i store problemer.

Den danske nedtur denne weekend fortsætter, efter en syg og træt Holger Rune lørdag blev kørt helt og aldeles bagud af BMW Open i München i sin semifinale, som han tabte på lidt over bare tre kvarter. 

Søndag tabte Clara Tauson nemlig sin finale ved Oeiras Ladies Open med cifrene 4-6, 7-5, 4-6 efter en kamp, der ellers bød på et aldeles mindeværdigt comeback af den unge dansker, der afviste tre matchbolde i et andet sæt, som hun endte med at vinde, samt en føring på 4-1 i det afgørende, tredje sæt.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

Tauson kom planmæssigt foran med 3-1 i første sæt, men herefter blev sættet vendt på hovedet, og hun endte med at tabe det med 4-6 efter at have set sin serv  brudt tre gange. 

I andet sæt var hun i starten tæt på at bryde Lamens serv, men kiksede sit break point og blev i stedet selv brudt på hendes egen serv lige efter.

Herefter fortsatte den 24-årige hollænder bare med at kværne på, og da Tauson fortsat havde problemer med at holde sin egen serv og kom på 0-5, truede andet sæt med at blive en ensidig og kort affære.

Tauson nægtede dog at blive udsat for den ydmygelse, og tog nu kampen op igen. Hun formåede at reducere til 1-5 efter et hårdt udkæmpet parti, og brød lige efter tilbage til 2-5. Hun anvendte derefter igen sin serv fornuftigt og kom op på 3-5, og så for alvor ud til at have genvundet sit momentum fra første del af kampen.

Hun kom også på 40-0 i følgende parti og havde nu tre breakmuligheder. Men Lamens vendte stærkt tilbage og tilvristede sig i stedet en matchbold.

Tauson afværgede i første omgang og gentog succesen, da hollænderen fik matchbold både nummer to og tre. Og da Tauson virkelig var begyndt at vise sine terrier-agtige kvaliteter, lykkedes det hende såmænd også at bryde Lamens' serv til 4-5.

Da hun lige efter servede en udligning til 5-5 hjem lignede det for alvor et comeback af de større til den unge dansker, mens hendes hollandske modstander omvendt virkede rystet over at have smidt en næsten sikker sejr hjem, især da Tauson igen brød hendes serv til 6-5. 

Tauson servede uden videre problemer næste parti rent hjem til 7-5, og hendes vanvittige comeback var nu en realitet.

Hun fortsatte stilen i det afgørende, tredje sæt, hvor hun lagde fra land med at bryde Lamens serv nok en gang. Lamens gengældte dog tjenesten i næste parti. Tauson fortsatte tendensen og tog derefter endelig sin egen serv hjem til 3-1.

Vejen var nu brolagt til at fuldende et ganske sensationelt comeback, især da hun kom på 4-1. Lamens ville såmænd bare ikke finde sig i at se sin sejr glide sig af hænde og kæmpede sig tilbage på 4-4.

Trætheden var i den grad begyndt at blive en faktor efter over to en halv times tennis, men Lamens virkede til at have det sidste mere i tanken, især da hun hurtigt servede sig på 5-4, og nu igen nærmede sig en triumf, der måtte kaldes for hårdt tilkæmpet.

Tausons serv viste sig at være det sidste parti i kampen. Lamens tilkæmpede sig endnu et break- og dermed matchpoint, og denne gang svigtede nerverne ikke.

Hollænderen trak sig derfor sejrrigt ud efter næsten tre timers topunderholdning i Portugal, og de to, helt og aldeles smadrede spillere kunne sige tak for noget af en kamp ved nettet, som Tauson bogstaveligt talt hang hen over.