Jannik Sinner slår spansk verdensetter ud i Miami og er klar til finalen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Jannik Sinner slår spansk verdensetter ud i Miami og er klar til finalen
Jannik Sinner er klar til finalen i Miami.
Jannik Sinner er klar til finalen i Miami.MATTHEW STOCKMAN/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Carlos Alcaraz var favorit i kampen mod Jannik Sinner, men italienere viste storspillet frem og sikrede sig en flot sejr.

Natten til lørdag dansk tid kom der en lille overraskelse, da italienske Jannik Sinner besejrede spanske Carlos Alcaraz i semifinalen ved ATP-turneringen i Miami.

Alcaraz er nummer et på verdensranglisten og var også favorit i kampen mod Sinner, der er nummer ti i verden. Italieneren viste sig dog fra sin allerbedste side og sikrede sig en plads i finalen efter en sejr på 6-7 (4-7), 6-4, 6-2.

Kampen startede med et uhyggeligt tæt sæt, hvor Jannik Sinner endda var foran med 4-1. Alcaraz viste dog klassen og brød italieneren to gange og vandt det hæsblæsende sæt efter tiebreak.

I andet sæt startede Sinner suverænt ved at bryde spanierens serv og bringe sig på 1-0. Alcaraz brød dog tilbage i fjerde parti, og de to duellanter fulgtes ad frem til 4-4, hvor Sinner brød sin modstanders serv. Sinner kunne herefter serve andet sæt hjem, og kampen skulle derfor ud i tredje og afgørende sæt.

De to første sæt var ret så intense og spændende. I tredje sæt var der dog ingen tvivl om, hvem der ville trække det længste strå. Sinner startede endnu en gang med at bryde Alcaraz og kom derfor hurtigt foran 2-0. Sinner brød igen spanieren i syvende parti og gjorde det til 5-2. Herefter servede verdensranglistens nummer ti selv sejren i hus.

I finalen skal Jannik Sinner op imod Daniil Medvedev, og det er bestemt ikke en ønskemodstander for italieneren. De to spillere har mødt hinanden fem gange og Sinner har endnu ikke formået at vinde over russeren.

Finalen spilles søndag klokken 19 dansk tid.