Se highlights: Rune ude af ATP Finals efter snæver affære mod skarp Sinner

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Se highlights: Rune ude af ATP Finals efter snæver affære mod skarp Sinner

Opdateret
Rune forlader Torino inden semifinalen.
Rune forlader Torino inden semifinalen.AFP
Holger Rune mødte sent torsdag italienske Jannik Sinner på sidstnævntes hjemmebane i Torino til en afgørende kamp om at nå semifinalen i ATP Finals. Altså for Runes vedkommende. Sinner var nemlig allerede kvalificeret, og med en sejr ville Rune sende Novak Djokovic ud af Finals. Sinner og Rune havde mødt hinanden to gange før, begge gange med Rune som sejrherre. I turneringen i Sofia vandt Rune dog, efter Sinner trak sig med en skade.

Denne gang trak italieneren så det lange strå med cifrene 6-2, 5-7, 6-4.

Highlights
Flashscore

Dermed er Holger Rune ude af ATP Finals, mens Novak Djokovic følger med Sinner videre til semifinalerne.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

De fleste ville måske nok i forvejen have hængt deres hat på verdens nummer 4, da Jannik Sinner har haft en aldeles fremragende sæson, og måske er den mest formstærke spiller i verdenstoppen lige nu. 

Læg dertil hjemmebanefordelen.

Holger Rune lagde fra med serven, og den brød Sinner efter et par sløsede fejl af danskeren.

Det gentog sig ved Runes anden serv, og samtidig blev hjemmebanehelten  båret frem af 12.000 meget engagerede tilskuere.

Det tog ham heller ikke mere end 33 minutter at give dem grund til optimisme. 

Rune døjede med Sinners voldsomme forhånd, og skød et hav af bolde i nettet, så den meget formstærke italiener hev nemt settet i land med 6-2.

Rune begyndte andet sæt væsentligt bedre.

Måske fordi Aneke Rune havde forladt boksen, som det tit forekommer, når de to har mundhuggedes, og det havde de gjort en del. 

Han servede nemt sin første omgang serv hjem, og vandt nogle spektakulære bolde ved nettet. 

Sinner holdt sig til kridtet 

Ved stillingen 2-1 Rune var den 20-årige sviende tæt på at bryde en ellers vanligt fejlfri Sinner, men det forblev ved 'tæt på'. Nordtyroleren var utroligt god til lige at lade bolden kysse linjerne, så ingen af Runes challenges gik hjem.

Næste point var en spejlvending af det foregående. Rune holdt hjem, men skulle nu have sit knæ tilset og tapet op. 

Manden fra Gentofte virkede dog ikke derfra hæmmet, tværtimod meget mere fokuseret, mens Sinner omvendt var begyndt at tage sig til ryggen.

Runes træner Boris Becker var nu begyndt at stå op i boksen, efter ellers at have tilbragt meget af kampen siddende.

Danskeren var tilsvarende blevet meget mere afslappet i sit spil, og trak nogle flabede stopbolde ud af ærmerne. 

Således fulgtes de ad til 5-5 inden Rune for første gang fik brudt Sinners sikre serv og vandt settet med 7-5. 

Nu lignede det, at danskeren havde overtaget, mens lydniveauet var blevet mere undervældende på Pala Alpitour.

Rune åbnede da også ballet i tredje og afgørende sæt med at hamre sit serveparti rent hjem.

Demoraliseret var Sinner nu ikke just, og han trak også sit hjem, omend med lidt mere bøvl. 

Derfra fortsatte de to med at udveksle point med stor slagkraft, mens Rune fortsat pillede ved sin tape om knæet og Sinner gnubbede sig i lænden. 

Ved stillingen 3-4 fik danskeren en breakbold, men igen fik Sinner vendt en trang position til en neutral. 

Den anvendte han til at bryde en atter noget frustreret Rune til 5-4 og muligheden for at serve kampen, såvel som Rune, hjem. 

Det udnyttede han til stor tilfredshed for sit hjemmepublikum, og Holger Rune er dermed ude af ATP Finals, mens Novak Djokovic kan ånde lettet op, da han var afhængig af et Rune-nederlag for at nå semifinalen.