Seks års sejrsstime slut: Djokovic slået i Australian Open af fantastisk italiener

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Seks års sejrsstime slut: Djokovic slået i Australian Open af fantastisk italiener

Jannik Sinner spillede sig fredag i sin første majorfinale i karrieren.
Jannik Sinner spillede sig fredag i sin første majorfinale i karrieren.William West/AFP
Første finalist ved herrernes første Grand Slam i år, Australian Open, blev fredag morgen fundet, da italienske Jannik Sinner tildelte Novak Djokovic sit første nederlag i turneringen i over seks år.

Italienske Jannik Sinner er for første gang i karrieren klar til en Grand Slam-finale. Fredag morgen dansk tid besejrede han den topseedede verdensetter Novak Djokovic i fire sæt med cifrene 6-1, 6-2, 6-7 (6-8), 6-3. Dermed bliver Sinner første italiener i finalen i Melbourne nogensinde.

Djokovic gik ellers ind til kampen med 33 sejre i streg i bagagen ved Australian Open, en turnering hvor serberen ikke har tabt en kamp, siden han i 2018 tabte i fjerde runde mod sydkoreanske Chung Hyeon efter hele tre tiebreaks i lige så mange sæt. 

Opgøret startede for den serbiske forsvarende Australian Open-vinder, da han i første sæt kun fik sølle 43 procent af sine førsteserver i spil, hvoraf han kun vandt 44 procent. Således formåede serberen altså kun at vinde seks point på førsteserver i hele første sæt, hvor Sinner brød hele to gange. 

Nok fik Djokovic stabiliseret serven til andet sæt, men problemerne fortsatte for den 36-årige tennislegende, der tegnede sig for hele 14 uprovokerede fejl sammenlignet med Sinners blot fem. Igen måtte Djokovic se sin serv blive brudt to gange, og så kunne Sinner gøre det til 2-0. 

Djokovic er kendt som en problemknuser, der kan analysere spillet, identificere egne svagheder i kampen såvel som modstanderens og med iskold kynisme udnytte dem. Denne fredag var det snarere dels et spørgsmål en suverænt spillende Jannik Sinner, der nærmest ikke tabte et point på sin førsteserv, og et spørgsmål om at få løbet hjulene i gang for Djokovic.

Det blev de i tredje sæt, hvor Djokovic begyndte at nærme sig sit sædvanlige niveau, men serberen lavede stadig en del uprovokerede fejl. Fejl var der dog ingen af, da Djokovic fik sin serv afbrudt på et særdeles afgørende tidspunkt.

En situation, der krævede lægehjælp, udspillede sig således pludselig på tribunerne. En tilskuer så ud til at have fået et ildebefindende, hvorfor kampen midlertidigt blev afbrudt ved stillingen 5-5 i andet sæt, 40-40 i partiet. Djokovic? Han diskede såmænd op med et servees efter en længere pause. 

Jannik Sinner tabte blot 11 point på sine førsteserver i hele kampen.
Jannik Sinner tabte blot 11 point på sine førsteserver i hele kampen.Flashscore

Det kastede i sidste ende et tiebreak af sig, som Djokovic tog, og dermed forlængede serberen sin levetid i årets første Grand Slam lidt endnu. Men bare ét sæt mere skulle der til, for at Sinner kunne spille sig i finalen. 

For allerede i Djokovic’ andet servepart i fjerde sæt fik italieneren brudt, og så var vejen ellers banet for Sinner, der ikke på ét eneste tidspunkt gav Djokovic en breakbold i løbet af kampen, hvor Djokovic lavede næsten dobbelt så mange uprovokerede fejl som Sinner.

Dermed besejrer Sinner den serbiske verdensetter for tredje gang på relativt kort tid, da italieneren også fik skovlen under Djokovic to gange i løbet af slutningen af 2023, først i gruppespillet af årets ATP Finaler i Torino og efterfølgende ved Davis Cup. 

I finalen venter enten russiske Daniil Medvedev eller tyske Alexander Zverev, der mødes i turneringens anden semifinale fredag formiddag.