Nådeløs Djokovic tromler over argentiner i Australien

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nådeløs Djokovic tromler over argentiner i Australien

Djokovic tromler over argentiner i Australien
Djokovic tromler over argentiner i AustralienProfimedia
6-3, 6-3, 7-6 uden at afgive en eneste breakbold.

Fredagens kamp i tredje runde i Australian Open må betegnes som en fejlfri dag på kontoret for verdensetteren Novak Djokovic, der jagter sin 25. grand slam-titel.

Verdens nummer 32, argentinske Tomas Etcheverry, ydede generelt set og på mange statistikker glimrende modstand, men det serbiske tennisikon disponerede som altid sublimt over sine kræfter.

Et servegennembrud i første sæt og to i andet samt en tiebreak med vanlig skyhøj standard var således nok til at begrænse arbejdsdagen til knap to og en halv time.

I fjerde runde, der svarer til ottendedelsfinalerne, skal Djokovic op mod vinderen af et opgør mellem den rutinerede franskmand Adrian Mannarino og den unge amerikaner Ben Shelton.

Djokovic slog netop Shelton i tre sæt i sin semifinale ved US Open sidste år og efterlignede amerikanerens fejring, hvilket siden har medført lidt historier og spekulationer om ondt blod mellem dem.

Også fjerdeseedede Jannik Sinner, syvendeseedede Stefanos Tsitsipas og tiendeseedede Alex de Minaur strøg fredag sikkert videre efter sejre i tre sæt.

Taylor Fritz og Karen Khachanov brugte hver fire sæt, men er også blandt de sidste 16 spillere.

Faktisk er danske Holger Rune indtil videre den eneste af de 16 bedst seedede herrespillere, der er slået ud.