Sverige udraderer Portugal og spiller sig snublende nær EM-semifinale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sverige udraderer Portugal og spiller sig snublende nær EM-semifinale

Sverige udraderer Portugal og spiller sig snublende nær EM-semifinale
Sverige udraderer Portugal og spiller sig snublende nær EM-semifinale Profimedia
Sveriges håndboldlandshold ligner en semifinalist ved EM i Tyskland. Svenskerne spillede sig tættere på en plads blandt de fire bedste ved at slå Portugal 40-33.

Med sejren har Sverige seks point for fire kampe i mellemrundegruppe 2 ligesom Danmark, der dog kun har spillet tre kampe inden mødet med Norge søndag aften.

Derefter følger med fire point Portugal og Slovenien, som Sverige nu begge har slået.

Senere søndag kan Danmark spille sig i semifinalen ved at få mindst uafgjort mod Norge, og det vil samtidig sende Sverige videre.

Sverige og Portugal havde begge kun tabt til Danmark inden søndagens møde, men med det andet nederlag i turneringen må Portugal kigge langt efter en plads i semifinalen.

Portugal var godt med i det meste af første halvleg og førte 14-13, men Sverige sluttede godt af og holdt pause foran med 19-15.

Billedet fortsatte i anden halvleg. Da den svenske føring ti minutter efter pausen voksede til 26-19, var det reelt afgjort.

I den periode var den svenske målmand Tobias Thulin nærmest umulig at overliste, og han holdt Portugal fra at score i lidt mere end syv minutter.

I den anden ende var den svenske venstrefløj Lucas Pellas godt kørende og blev kampens topscorer med ti mål.

Sverige førte med fem-syv mål i resten af kampen, og Portugal var dermed aldrig i nærheden af et comeback.

I sidste spillerunde skal Sverige op mod Norge, mens Portugal tørner sammen med Holland, der søndag eftermiddag tabte sin fjerde kamp i træk i turneringen, denne gang 34-37 mod Slovenien.

/ritzau/