Portugal melder sig ind i semifinaleræs i Danmarks gruppe

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Portugal melder sig ind i semifinaleræs i Danmarks gruppe

Portugal melder sig ind i semifinaleræs i Danmarks gruppe
Portugal melder sig ind i semifinaleræs i Danmarks gruppeProfimedia
Danmark og Sverige er favoritter til at snuppe de to semifinalepladser i gruppe 2 i mellemrunden ved EM i håndbold, men Portugal er også med i ræset om en plads blandt nationerne, der skal spille om medaljer om en uge.

Det understregede Portugal ved at slå Slovenien med 33-30 fredag eftermiddag.

Med sejren har Portugal fire point for tre kampe, hvilket er samme pointtal som Danmark og Sverige, der tørner sammen fredag klokken 20.30 og altså lige nu har spillet en kamp færre.

Derimod bliver det svært at avancere for Slovenien, der på fjerdepladsen har to point. Norge og Holland er begge uden point inden deres møde fredag klokken 18.

Efter en lige start på fredagens første kamp fik Portugal en føring på fire mål flere gange i første halvleg, blandt andet ved 12-8, men Slovenien sluttede halvlegen bedst af og var kun bagud med én, 17-18, ved pausen.

I anden halvleg var det igen Portugal, der havde de fleste føringer, og det lignede en sikker sejr, da holdet kom foran med 28-23, men igen formåede Slovenien at slå tilbage og reducere til 28-29 med syv minutter tilbage.

Men et par portugisiske målmandsredninger blev derefter afgørende, og Slovenien kom ikke tættere på.

For Portugal var bagspilleren Martim Costa den store profil, da han blev topscorer med 11 mål. Costa er også topscorer for hele EM-turneringen.