Silkeborg skuffer i deler mod Randers efter sen straffeafbrænder

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Silkeborg skuffer i deler mod Randers efter sen straffeafbrænder

Opdateret
Tengstedt græmmes over sit brændte straffe
Tengstedt græmmes over sit brændte straffe Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hjemmeholdet fra Silkeborg kæmpede for at holde trit med Brøndby og FC København i toppen a Superligaen,mens Randers omvendt havde deres at se til for at holde afstand til bunden.

Silkeborg kom da også bedst fra start i kampen, og sværmede om Randers-feltet, mens gæsterne forsøgte at ramme Silkeborg på kontrastød.

De skulle dog tyve minutter ind for at se en større chance, da Simen Nordli stod fri, .men headede alt for svagt mod mål.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

Kort efter kom de alligevel foran, da John Bjorkengren fik bugseret bolden noget uelegant over stregen efter lidt klumpspil. Silkeborg appellerede for hånd på bolden inden da, men til ingen nytte.

Tre minutter senere lignede det endda 2-0 til gæsterne, men Lasso Coulibaly var offside i situationen.

Silkeborg var rystede, men havde svært ved at producere chancer mod et kompakt, randrusiansk forsvar.

Tonni Adamsen fik dog sendt et kringlet hug fra distancen forbi fjerneste stolpe, men der skete ikke meget mere på den front inden pausen, hvor Randers således var i front. 

På bænken lignede hjemmeholdets Kent Nielsen en mand, der hellere ville se på en dejlig andesteg end at se sit hold forsøge at dirke Randers op uden held. 

Anden halvleg begyndte roligt, og der var ikke tilløb til større chancer, det første kvarter. 

Efter en time sendte Silkeborgs Anders Klynge et smukt skud mod toppen af højre hjørne, men bolden gled lige over tværrammen. 

Krudtet var bestemt ikke vådt hos gæsterne fra Kronjylland, der på det tidpunkt havde modtaget fem gule kort. Der blev kriget igennem. 

Fem minutter senere gled Stephen Odey gennem Silkeborgs forsvar som en varm kniv i blødt smør, men han afsluttede direkte i favnen på Nicolai Larsen i Silkeborgs mål.

Silkeborg troede med tyve minutter igen, at de fik udlignet, da bolden efter flot opspil havnede hos evigt farlige Adamsen, men hans skud ramte holdkammeraten Oliver Sonne i tindingen, inden den røg i nettet, og da Sonne nærmest stod på målstregen blev der korrekt dømt offside. 

Superligaens topscorer Alexander Lind var her blevet skiftet ud efter en bleg indsats.

Mikkel M. Pedersen var tæt på at øge for Randers til 2-0, men Patrick Carlgren var parat til at parere hans flade hug i nærmeste hjørne. 

I stedet udlignede Silkeborg efter 85 minutter da indskiftede Callum McCowatt sendte et godt indlæg fra Klynge i nettet med hovedet.

Randers virkede slukkede over den sene scoring, og kort efter var filmen ved at knække totalt, da Mads Enggård fejlede fælt ved et hovedstød i feltet, og i stedet tog bolden med hånden. 

I mangel på Alexander Lind tog hans erstatning, Søren Tengstedt, sig af det følgende straffe, men det sendte Carlgren ud til hjørne på en for ham klassisk parade til sin højre side

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Silkeborg pressede på i fem minutters overtid, men skabte ikke mere, og de tabte dermed værdifulde point i toppen af ligaen.

Læs mere om kampen her