Scorede på ung dansk målmand: Lars Eller scorer første mål for Stanley Cup-mestre

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Scorede på ung dansk målmand: Lars Eller scorer første mål for Stanley Cup-mestre

Lars Eller (med nummer 20) har i løbet af karrieren spillet 939 kampe i NHL's grundspil. Her er det blevet til 161 mål og 205 assists.
Lars Eller (med nummer 20) har i løbet af karrieren spillet 939 kampe i NHL's grundspil. Her er det blevet til 161 mål og 205 assists.Chris Tanouye/Freestyle Photo/Getty Images North America/Getty Images via AFP
33-årige Lars Eller åbnede natten til fredag sin målkonto for Colorado Avalanche, da Stanley Cup-mestrene besejrede Mads Søgaard og Ottawa Senators i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Det var et nervepirrende opgør, hvor Colorado Avalanche måtte kæmpe til det allersidste for at holde fast i en 5-4-føring. Avalanche stod dog prøven fint og formåede at køre resultatet hjem.

Det så ellers langt hen ad vejen komfortabelt ud for Stanley Cup-mestrene.

Cale Makar åbnede scoringen for udebaneholdet efter to og et halvt minut, inden Valeri Nischushkin udbyggede føringen til 2-0 efter fem minutter.

Ved udgangen af første periode formåede Ottawa Senators dog at svare igen, da Drake Batherson efter spil fra Tim Stutzle og Jake Sanderson udnyttede et power play og reducerede til 1-2.

I anden periode gjorde finske Mikko Rantanen det til 3-1 for Colorado Avalanche, inden Shane Pinto reducerede til 2-3 for Senators.

Evan Rodrigues scorede til 4-2 for Avalanche bare syv minutter senere på assist fra Nathan McKinnon, inden det blev Lars Ellers tur til at få pucken i nettet.

Det var noget af et bizart mål, og det lignede egentlig at dommeren havde sat kampen på pause, da Mads Søgaard stod og rugede på pucken foran eget mål.

Kampen var dog i fuld gang, og en kamp mellem Lars Ellers og Mads Søgaards hockeystave endte med at sende pucken i nettet og gøre det til 5-2 til Colorado Avalanche.

Dermed så det svært ud for Ottawa Senators, men hjemmeholdet kom godt i gang i kampens tredje periode og reducerede først til 3-5 på mål af Travis Harmonic, inden Brady Tkachuk reducerede til 4-5 efter et power play og for alvor gjorde kampen spændende.

Det var dog ikke nok til at ryste Colorado Avalanche, som i sidste ende kunne skøjte kampen hjem til 5-4.

Canadian Tire Center i Ottawa var ikke det eneste stadion med danskere på isen natten til fredag.

Aalborgensiske Nikolaj Ehlers startede i anden kæde for Winnipeg Jets, der møder østkonferencens førerhold, Boston Bruins, på hjemmebane. Oliver Bjorkstrand fra Herning skal klokken 03.30 i aktion for Seattle Kraken mod San Jose Sharks.