Rusland aflyser træningskamp mod Paraguay som følge af terrorangreb i Moskva

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rusland aflyser træningskamp mod Paraguay som følge af terrorangreb i Moskva

Rusland aflyser træningskamp som følge af skyderi i Moskva
Rusland aflyser træningskamp som følge af skyderi i MoskvaProfimedia
Det russiske fodboldlandshold har aflyst mandagens træningskamp mod Paraguay som følge af fredagens skyderi i en koncertsal nær Ruslands hovedstad, Moskva.

Det skriver Det Russiske Fodboldforbund (RFU) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

"I forbindelse med terrorangrebet, der fandt sted i Krasnogorsk, har Det Russiske Fodboldforbund og Paraguays Fodboldforbund besluttet at aflyse kampen mellem Rusland og Paraguay", skriver RFU ifølge Reuters.

Fredag aften skød gerningsmænd omkring sig i koncertsalen Crocus City Hall i Krasnogorsk nær Moskva. Samtidig blev der hørt eksplosioner i koncertsalen, og der udbrød brand.

Antallet af dræbte lyder indtil videre på mindst 115 personer.

Rusland har siden februar 2022 været suspenderet af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) på grund af invasionen af Ukraine og kan således ikke deltage i internationale turneringer.

Derfor har det russiske landshold kun spillet træningskampe.

Senest slog holdet tirsdag Serbien med 4-0 i en træningskamp.

Serbien er en af Danmarks kommende EM-modstandere.