Ren dansk finale i French Open? Gemke har sikret sig den ene finaleplads

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ren dansk finale i French Open? Gemke har sikret sig den ene finaleplads

Ren dansk finale i French Open? Gemke har sikret sig den ene finaleplads
Ren dansk finale i French Open? Gemke har sikret sig den ene finalepladsProfimedia
Badmintonspilleren Rasmus Gemke er klar til finalen i Super 750-turneringen French Open, og det kan måske blive en ren dansk finale, for senere lørdag møder Viktor Axelsen nemlig japanske Kodai Naraoka i den anden semifinale.

Danske badmintonfans kan måske se frem mod en stor finale søndag i French Open, for der er mulighed for et rent danskeropgør, efter Rasmus Gemke lørdag sikrede sig den ene finaleplads.

Det blev en kendsgerning med sejren over Lee Cheuk Yiu fra Hongkong, der rangerer som nummer 15 i verden.

Gemke, der ligger nummer 16, vandt med cifrene 21-18, 21-14.

Dermed er Gemke klar til sin første finale på World Tour, siden han for to år siden tabte Denmark Open-finalen mod Anders Antonsen.

Søndagens finale i Paris kan som bekendt blive rent dansk, da lørdagens anden semifinale står mellem verdensetteren, Viktor Axelsen, og Kodai Naraoka fra Japan, der ligger nummer 20 på verdensranglisten.

Gemke fik en forrygende start på første sæt og bragte sig foran med 8-0. Lee Cheuk Yiu kom lidt bedre med og reducerede til 7-12, men i den næste periode dominerede danskeren igen.

Den 25-årige Gemke kom foran 17-8, men igen nærmede Lee Cheuk Yiu sig. Han reducerede til 15-19, inden Gemke spillede sig til fem sætbolde, hvoraf han udnyttede den tredje.

Andet sæt var jævnbyrdig fra start. Lee Cheuk Yiu kom foran 9-7, men Gemke vandt derefter fire bolde i træk, så han førte 11-9 under sættets korte ophold midtvejs.

Lee Cheuk Yiu havde været ude i tre sæt i alle kampe på vej til semifinalen, og han begyndte at vise træthedstegn.

Han led efter de lange dueller, og Gemke kom til flere og flere nemme point. Blandt andet med et servees undervejs.

Gemke spillede sig til seks matchbolde ved 20-14. Han udnyttede den første, da modstanderen slog bolden ud.

Landstræner Kenneth Jonassen er imponeret over Gemkes præstation.

"Den var fuld af fokus og klarhed over, hvordan han skulle løse sin modstander. At han vinder så sikkert som 21-18, 21-14, synes jeg kendetegner, at han er et rigtig godt sted og på vej den rigtige retning."

"Han er disciplineret, tror på sig selv og har en konstruktiv tankegang. Og så kan han være i det fysiske ubehag. Begge var godt slidte, men det løste han rigtig, rigtig flot i dag," siger Kenneth Jonassen til badminton.dk.

Rasmus Gemke får flere timers ekstra hvile end den kommende modstander i finalen. Den anden semifinale med Axelsen er programsat sidst på eftermiddagen.

/ritzau/Pro