Raserianfald og dopingdom: Kontroversiel svensker antyder comeback til tennisbanerne

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Raserianfald og dopingdom: Kontroversiel svensker antyder comeback til tennisbanerne
Raserianfald og dopingdom: Kontroversiel svensker antyder comeback til tennisbanerne
Raserianfald og dopingdom: Kontroversiel svensker antyder comeback til tennisbanernePhoto by Mike Hewitt / GETTY IMAGES EUROPE / Getty Images via AFP
Efter en kortvarig pension ser det ud til, at Mikael Ymer er tilbage på tennisbanen igen. Den 25-årige svensker annoncerede sit karrierestop sidste år efter en 18-måneders karantæne fra sporten, på grund af en dopingdom.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

Nu har Ymer ændret mening, og har indikeret sin tilbagevenden til tennisverdenen.

Ymers farvel til tennisverdenen sidste år blev markeret med en kortfattet besked på det sociale medie X, hvor han takkede for de uforglemmelige minder og ønskede sine tidligere kolleger held og lykke i fremtiden.

Det er på samme platform at Ymer nu er røget til tasterne igen.

”Pensionen var trist, vi ses om otte måneder”, lyder det fra svenske Ymer.

Denne uventede tilbagevenden har skabt en vis opstandelse i tennisverdenen, især blandt svenske fans, der længe har håbet på at se Ymer tilbage på banen.

Mikael Ymer har tidligere været rangeret som nummer 49 i verden.

Simon Aspelin, svensk Davis Cup-kaptajn og sportschef for det svenske tennisforbund, glæder sig over Ymers beslutning om at vende tilbage.

"Det er glædeligt at høre, at Mikael har besluttet at vende tilbage til tennisverdenen. Han er en utrolig talentfuld spiller, og det ville være spændende at se ham på banen igen", udtaler Aspelin.

Det er endnu uvist, hvornår Mikael Ymer officielt vil vende tilbage til tennisbanerne.

Svenskeren bragte sig selv i centrum i maj måned i 2023, da han smadrede sin ketcher ind i en dommerstol, under en kamp i Lyon.

Udover at blive taberdømt i opgøret, fik Ymer også en klækkelig bøde ved den lejlighed.