Olympisk mester sender chanceløs Blichfeldt ud af VM

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Olympisk mester sender chanceløs Blichfeldt ud af VM

Olympisk mester sender chanceløs Blichfeldt ud af VM
Olympisk mester sender chanceløs Blichfeldt ud af VMIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det bliver ikke til en dansk medalje i damesingle under årets VM, hvor Mia Blichfeldt torsdag blev sendt ud af den olympiske mester Chen Yufei.

Kineseren har en placering som nummer tre på verdensranglisten, og det blev for stor en opgave for danskeren, der tabte 12-21, 13-21.

Fra start kom Blichfeldt bagud, og selv om danskeren kæmpede sig op på 3-4, havde hun fortsat svært ved at finde point nok til at holde sig inde i kampen.

25-årige Blichfeldt blev bakket op af en næsten fyldt Royal Arena, men det var ikke nok til at komme rigtigt med i sættet, der sluttede 21-12 til den forsvarende olympiske mester.

Andet sæt sang samme vers. Blichfeldt havde ikke værktøjerne til at finde vej gennem den stærke kineser og fik lov til at løbe mange meter.

Ved opholdet var Blichfeldt nede 6-11, og Chen Yufei gav hende aldrig færten af et muligt comeback. Det blev til en sikker sejr til favoritten, som kan fortsætte sin jagt på endnu mere metal.

Line Christophersen og Line Kjærsfeldt var også med ved VM, men røg begge ud i anden runde.

Nu er Alexandra Bøje fra mixeddoublen med Mathias Christiansen eneste kvinde, der er med i kampen om VM-medaljer til Danmark.

Både Bøje og Christiansen samt herredoublen Kim Astrup og Anders Skaarup er videre til kvartfinalerne fredag.