Odense Håndbold prygler vestjyder med 16 mål

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Odense Håndbold prygler vestjyder med 16 mål

Med bolden: Suna Hansen fra Ajax København under kvindehåndbold-kampen mellem Ajax København og Odense Håndbold
Med bolden: Suna Hansen fra Ajax København under kvindehåndbold-kampen mellem Ajax København og Odense HåndboldThomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Odense Håndbold spiller for tiden tredjeviolin efter Esbjerg og Ikast i kvindernes håndboldliga, men den position er til gengæld meget sikker.

Det understregede holdet endnu en gang søndag, hvor Ringkøbing, der ligger nummer ti, fik store tæv.

38-22 vandt Ole Gustav Gjekstads mandskab i egen hule.

Landsholdskeeper Althea Reinhardt tog pippet fra gæsterne og holdt dem på 8 mål i første halvleg, hvor offensiven også boltrede sig med hele 23 mål.

Efter pausen slap Odense speederen en smule, men den indskiftede målvogter Freja Hammer sørgede til gengæld for, at Ringkøbing stadig havde svært ved at komme på tavlen.

Den hollandske fløjspiller Bo van Wetering blev topscorer med otte mål, mens Mie Højlund lavede fem mål og fem assister.

Men to runder tilbage af grundspillet har Odense på tredjepladsen henholdsvis to og otte point op til Ikast og Esbjerg.