København Håndbold tager stort skridt mod slutspil og Ikast vinder 15. sejr i træk

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

København Håndbold tager stort skridt mod slutspil og Ikast vinder 15. sejr i træk

København Håndbold tager stort skridt mod slutspil
København Håndbold tager stort skridt mod slutspilProfimedia
Meget skal gå galt, hvis ikke København Håndbold skal nå med i kvindernes håndboldslutspil, der tæller de otte bedste mandskaber.

Tirsdag aften vandt København på udebane over Sønderjyske med 30-28 og klatrede op på 24 point på ligaens femteplads.

Dermed er der syv point ned til konkurrenterne på den anden side af slutspilsstregen, som har fire kampe tilbage at spille.

Trods nederlaget har Sønderjyske også gode kort på hånden med 21 point på ottendepladsen.

Sønderjyderne førte med 1-0, men det var også hjemmeholdets sidste føring.

København gik til pause foran med 15-12, men skabte kort inde i anden halvleg et forspring på seks mål.

Alligevel blev det spændende til sidst. Sønderjyske kom fra 23-27 til 27-28, men træner Bo Spellerbergs tropper holdt fast i slutfasen.

"Som kampen udviklede sig, blev det lidt for spændende til sidst", siger syvmålsskytten Stine Jørgensen til TV 2 Sport.

Tidligere tirsdag tog Ikast en knusende sejr på 38-27 ude over Bjerringbro FH efter 22-15 ved pausen.

Stine Skogrand og Simone Petersen scorede begge syv gange for Ikast. Sidsel Poulsen nettede samme antal gange for det tabende mandskab, der ligger næstsidst i rækken efter at have tabt de seneste otte ligakampe.

Det var Ikasts 15. sejr i træk, hvis man inkluderer alle turneringer.

Midtjyderne ligger nummer to i ligaen med 42 point, kun overgået af Team Esbjerg med 44. Odense følger efter med 36. Esbjerg og Odense har dog spillet en kamp færre end Ikast.