Neestrup ser hollænder som midtstopper for tiden: Kevin kan dække alle positioner

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Neestrup ser hollænder som midtstopper for tiden: Kevin kan dække alle positioner

Neestrup ser hollænder som midtstopper for tiden: Kevin kan dække alle positioner
Neestrup ser hollænder som midtstopper for tiden: Kevin kan dække alle positionerMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Hollandske Kevin Diks har indimellem indtaget en position som midterforsvarer i FC København i Nicolai Boilesens og David Kocholavas fravær.

Og det er helt bevidst, fordi Kevin Diks, der normalt spiller højre back, er en fremragende midtstopper, fortæller cheftræner Jacob Neestrup.

"Han har fart, er dygtig til at læse spillet, og så giver han også nogle rigtig gode forudsætninger på bolden. Han dækker hele vores bagkæde, og det vil han gøre i al den tid, han er her", siger FCK-træneren.

Med 975 minutter er Kevin Diks den spiller, der har spillet mest for holdet i denne sæson.

Han skiftede fra italienske Fiorentina i sommeren 2021 efter et lejeophold i AGF. Den 26-årige FC København-spiller spiller normalt højre back og har også spillet på venstre back i nogle kampe.

"Men som Kevin præsterer nu, så ser jeg ham som en midtstopper, må jeg bare sige. Det er der, hvor vi føler, at han giver mest til holdet lige nu, uanset om han spiller til venstre eller højre", siger Jacob Neestrup.

Kevin Diks skadeshistorik
Kevin Diks skadeshistorikFlashscore

"Han har også en evne til at holde sig skadefri. Han ser frisk ud, når han spiller. Han er målfarlig på dødbolde, og han er dygtig til at sætte spillet".

Når Nicolai Boilesen og David Kocholava vender retur efter skader, vil Diks også indgå i rotationen.

"Det er sådan, at når alle spillere er klar, så er det de bedste, der spiller. Og det er, uanset om det er midtstopper, eller om det er back".

"Og Kevin kan dække alle positionerne, men vi synes, at han ser rigtig stærk ud som stopper. Og det er vi glade for", siger Jacob Neestrup.

Hovedpersonen selv er også glad for positionen.

"Jeg ville være dum, hvis jeg ikke kunne lide det, når jeg har spillet så mange kampe i midterforsvaret", siger han med et grin.

Kevin Diks karriere
Kevin Diks karriereFlashscore

"Men jeg har også spillet lidt til venstre. Jeg får flest minutter som midtstopper, og det er anderledes end at spille på backen, men det fungerer", siger han.

Det er ikke helt fremmed for Kevin Diks, der også har spillet i midterforsvaret i sin ungdom og tidligere i sin professionelle karriere.

"Så længe jeg spiller, så er det ikke så betydningsfuldt, hvilken position jeg har. Det vigtigste er at komme på banen", siger han.