Mangeårig brasiliansk angrebsprofil forlader Liverpool til sommer

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mangeårig brasiliansk angrebsprofil forlader Liverpool til sommer

Mangeårig brasiliansk angrebsprofil forlader Liverpool til sommer
Mangeårig brasiliansk angrebsprofil forlader Liverpool til sommerProfimedia
Generationsskiftet i Liverpool tager fart. Efter Sadio Manés afsked sidste sommer er endnu en af klubbens veltjente angrebsprofiler på vej ud af døren.

Brasilianeren Roberto Firmino stopper nemlig i den engelske storklub, når hans kontrakt udløber til sommer.

Det bekræfter hans agent, Roger Wittmann, over for det tyske sportsmedie Sport1.

Nu 31-årige Firmino kom til Liverpool fra Hoffenheim i 2015 og har været med i hele succesæraen under manager Jürgen Klopp.

Han er foreløbig noteret for 352 kampe og 107 mål og var i flere sæsoner en vigtig del af Liverpools farlige offensiv med Mané og Mohamed Salah som makkere.

Trioen leverede et stort bidrag til mesterskabstitlen i 2020, der afsluttede 30 års guldhunger.

Året før vandt Liverpool Champions League og siden VM for klubhold med Firmino som matchvinder i finalen mod Flamengo.

Det seneste halvandet år har brasilianeren dog været plaget af skader. I sidste sæson blev det kun til 20 optrædener i Premier League.

Det er ikke offentliggjort, hvor han skal spille efter sommerferien. Engelske medier har senest nævnt Atlético Madrid som en mulig destination.