Her er de vigtigste etaper: Se hvor Vingegaard skal vinde Vueltaen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Her er de vigtigste etaper: Se hvor Vingegaard skal vinde Vueltaen

Vuelta - nøgle-etaper
Vuelta - nøgle-etaperProfimedia
Efter en 2022-udgave, der fik kritikken til at vælte ned over de spanske arrangører, er der med med 10 afslutninger på stigninger, et sandt kræmmerhus af eksplosive finaler, masser af stejle procenter og en ekstrem mangelfuld enkeltstartsmenu lagt op til måske den hårdeste Vuelta nogensinde.

3. etape, mandag d. 28. august: Suria - Arinsal. Andorra, 158,5 km

3. etape: Hvis sprinterne havde troet at de ville få deres chance for at vise formatet på 3. etape, så måtte de tro om igen for efter løbet sidste år startede med tre etaper i det hollandske fladland, så bliver der allerede meget tidligt i løbet for alvorligt sat damp under kedlerne inden rytterne for alvor har haft tid til at finde løbs-benene med en tur til Andorra og dermed ind i Pyrenæerne. 

Det gjorde man også i 2017, men modsat dengang afsluttes etapen med en regulær bjergafslutning, når man slutter på den relativt lidt benyttede Arinsal-stigning, der bestemt ikke er verdens længste, men har så stejle passager, at den absolut kan gøre ondt på nogle af løbets største profiler. Stigningen er nok kort, men blot to dage efter starten hersker der en betydelig risiko for, at man kan løbe ind i en grim øretæve her, hvis man ikke er klar fra start.

3. etape
3. etapeVuelta a Espana

6. etape, torsdag d. 31. august: La Vall d’Uixo - Observatorio Astrofisco de Javalambre, 183,1 km

I 2019 introducerede arrangørerne Javalambre-stigningen, som blev rammen om et sandt brag af et bjergslag, hvor Miguel Angel Lopez gjorde noget så usædvanligt for ham som at køre fra Primoz Roglic.

Med en distance på 183,1 km er den anden bjergetape betydeligt længere end den første og trods fraværet af lange stigninger tæller den næsten 4000 højdemeter. I 2019 gjorde etapen langt større skade end ventet, og det kan også sagtens komme til at gøre denne gang hvis der ikke køres afventende på dette tidlige tidspunkt i løbet. Tilbage i 2019 tog Angel Madrazo sejren på et udbrud, men hvad der var mere bemærkelsesværdigt var, at Tadej Pogacar tabte 42 sekunder, Nairo Quintana og Sepp Kuss 54 sekunder mens Primoz Roglic sammen med Alejandro Valverde smed 12 sekunder.

6. etape
6. etapeVuelta a Espana

10. etape, tirsdag d. 30. august: Valladolid - Valladolid, 25,8 km enkeltstart

Tour de France og Giro d'Italia har gennem historien varieret meget i deres brug af enkelstarter, mens Vueltaen normalt har kørt efter en forholdsvis stabil formular med holdløb eller en kort enkeltstart på førstedagen og hen imod afslutningen på løbet en forholdsvis lang enkeltstart dagen efter næstsidste eller sidste hviledag, hvilket også er tilfældet i år.

Enkeltstarten i år er med en distance på 25,8 km dog noget kortere end vanligt, hvilket de absolutte tempoeksperter ikke vil være jublende lykkelige for, men til gengæld vil de lange udstrakte og flade veje omkring Valladolid være sand sukker for ægte wattmonstre. Fra et dansk synspunkt vil man formentlig frygte denne etape for man kan forestille sig, at Remco Evenepoel sigter efter at lave en magtdemonstration i stil med den, han leverede sidste år, hvilket vil være en massiv udfordring for Jonas Vingegaard.

10. etape
10. etapeVuelta a Espana

13. etape, fredag d. 8. september: Formigal. Huesca la Magia - Col du Tourmalet, 134,7 km

Efter at Corona-virussen i 2020 satte en stopper for en meget imødeset afslutning på Col du Tourmalet, så får spanske cykelelskere i år fornøjelsen af en afslutning på cykelhistoriens måske mest legendariske bjerg. Etapen er på blot 134,7 km, men den rummer et rent festfyrværkeri af hele tre bjergpas og mere end 4200 højdemeter. Det bliver utvivlsomt en af etaperne, hvor Jonas Vingegaard kan gøre størst skade på konkurrenterne for etappen er med lange stigninger, mange højdemeter og iltfattig luft skræddersyet til bjerggeden fra Glyngøre.

Grundet etapens korte længde vil tidlige fremstød måske belønnes med store tidstab til ryttere, der ikke er 100% klar fra start, men uanset hvad, er det en etape, hvor alle ryttere grundet Tourmalets mytiske status, drømmer om at krydse målstregen først. Col du Tourmalet har kun to gange tidligere været brugt som mål for et stort cykelløb, begge gange i Tour de France, hvor Thibaut Pinot vandt i 2019, mens Andy Schleck sluttede øverst på podiet i 2010. 

13. etape
13. etapeVuelta a Espana

17. etape, onsdag d. 13. september: Ribadesella/Ribeseya - Alto de L’Angliru, 124,4 km

Vueltaen har i modsætning til Giro d'Italia og Tour de France ikke masser af stigninger, der har indtaget hovedroller i mytiske forællinger om rytternes heltemod. Der er dog 'et bjerg i særdelehed, der udgør en undtagelse for den regel, og det er Angliru, som fik kuldegysningerne frem hos de fremmeste cykeleksperter, da det for første gang lavede sit indtog i Vueltaen i 1999. 

Med blot 124, 4 km er der igen tale om en af disse ultrakorte etaper, men tag ikke fejl, for med voldsomme stigningsprocenter, kan det meget vel være her, at man finder Vueltaens endelige vinder. I 2020, var løbets førende rytter Primoz Roglic i kæmpe krise, men blev reddet af en fuldstændig forrygende Sepp Kuss på en etape, der blev vundet af High Carthy. Grundet den korte etape, kan man måske forvente at slagsmålet mellem favoritterne allerede åbnes på Cordal, men med 3263 højdemeter kan det vise sig at være det det rene selvmord, når man tager Angliru's stejle modbydeligheder i betragtning. 

17.etape
17.etapeVuelta a Espana