Jumbo-Visma bekræfter: Jonas Vingegaard kører Vuelta a España

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jumbo-Visma bekræfter: Jonas Vingegaard kører Vuelta a España

Jonas Vingegaard runder søndag aften sin professionelle sejr nummer 25, når han kan lade sig hylde som samlet vinder af årets Tour de France.
Jonas Vingegaard runder søndag aften sin professionelle sejr nummer 25, når han kan lade sig hylde som samlet vinder af årets Tour de France.Thomas Samson/AFP
Først kunne den spanske journalist Carlos Arribas fortælle, at Jonas Vingegaard skal køre årets Vuelta a España, og nu bekræfter danskerens hold så også nyheden. Danskeren bliver senere søndag for andet år i træk kåret som samlet vinder af Tour de France.

Jonas Vingegaard når tilsyneladende ikke engang helt til Champs-Élysées, før man kan begynde at spekulere over den 26-årige danskers næste potentielle sejr. Den spanske journalist Carlos Arribas kunne nemlig søndag formiddag fortælle på sin Twitter, at Vingegaard kører Vuelta a España.

Således fortæller Arribas, at Jumbo-Visma-rytteren skulle have overbragt journalisten nyheden i et interview, og efterfølgende har Jumbo-Visma bekræftet deltagelsen overfor TV2.

Når Vingegaard stiller til start, når Vuelta a España, årets tredje og sidste Grand Tour, skydes i gang 26. august med en holdtidskørsel i den catalanske hovedby, Barcelona, vil det være danskerens anden deltagelse i det spanske etapeløb.

Det var nemlig her, at Vingegaard i 2020 kørte sin første Grand Tour i sin anden sæson som professionel på Jumbo-Visma. Dengang blev det blot til en placering som nummer 46 i det samlede klassement, men Vingegaard var dog også afsted helt og aldeles som hjælperytter for slovenske Primož Roglič, der endte som samlet vinder.

Allerede dengang viste Vingegaard dog sit enorme klatretalent, da han på løbets 12. etape smadrede favoritfeltet i stumper og stykker på den legendariske stigning Alto de l’Angliru. Således kunne kun otte ryttere følge med danskerens føring op ad de stejle veje i det nordligste Spanien, herunder holdkammeraterne Primož Roglič og Sepp Kuss.

Ikke siden 2017 har en rytter vundet både Tour de France og Vuelta a España i én og samme sæson. Dengang var det britiske Chris Froome, der tog en flot skalp først med sin fjerde og foreløbig sidste Tour-sejr og dernæst med sin anden Vuelta-sejr, inden han foråret efter fuldendte et hattrick med en sejr i Giro d’Italia.

Jonas Vingegaard må dog formentlig se frem til at skulle dele kaptajnsrollen med føromtalte Primož Roglič, ligesom han vil skulle kæmpe med seneste års Vuelta-vinder, Soudal-Quick Steps belgiske vidunder Remco Evenepoel, om den samlede sejr.